Bitter Moon (1992)

    En handicappet mand sætter en rejsekammerat ind i sin kones mystiske væsen - og vækker hans interesse med saftige sexdetaljer.


    OVERSKRUET SEXSPÆNDING

    + PLUS: saftig fremdrift | flotte billeder
    -MINUS: støjende | trættende plot | overdrevne samlejer

     

    Roman Polanskis "Bitter Moon" indeholder sex for de kræsne - uden at være porno og spænding for de hungrende, og uden at være sindsoprivende. Filmen har en saftig fremdrift, men hører ikke til blandt Polanskis mest velafstemte.

    Sex ved første blik
    I begyndelsen ånder alting fred og ro, da den midaldrende amerikaner Oscar (Peter Coyote, der dog skal forestille at være sidst i trediverne) møder den noget yngre, franske pige Mimi (Emmanuelle Seigner). Der er dømt kærlighed og sympati ved første øjekast. Og ikke mange øjekast efter er der dømt heftig, saftig, sveddryppende sex i flæng.

    Der bolles hæmningsløst
    Der bolles i bogstaveligste forstand fuldstændig hæmningsløst. Efter at have levet højt på ekstasen i nogen tid, bliver denne evindelige sex i ualmindeligt mange opfindsomme afskygninger alligevel for meget for Oscar, og han forsøger at gøre en ende på det ellers så dampende intense forhold.
     

    Det kræver sin mand

    Men det kræver sin mand at trænge ind (andetsteds end tidligere) hos den temmelig naive Seigner, og det skal snart vise sig, at det erotiske drama får et nervepirrende twist.

    Savl og tårer
    Mimi savler og græder og er nede på knæ, og Oscar må tage drastiske og beskidte metoder i brug for at køre pigen helt i sænk. Da det endelig lykkes, boltrer han sig med andre kvinder i et par år. Men så kommer han ud for en trafikulykke og indlægges. Her dukker Mimi så op igen og har nu onde og væmmelige planer.

    Flashbacks
    Hele historien fortælles i flashbacks. Oscar er sammen med Mimi ombord på en cruiser mod sydens sol. Her møder de briterne Nigel (Hugh Grant) og Fiona (Kristin Scott Thomas). Oscar fortæller - fra sin kørestol - Nigel alle de saftige detaljer i forholdet til Mimi, og Nigel bliver - meget mod sin konservative vilje - helt gejlet op.

    Suppe på saftig historie
    Denne saftige historie bliver der kogt megen suppe på. Faktisk så meget og så længe, at der til sidst ikke er andet tilbage end en særdeles udbrændt gryde.

    Overlang og overgearet
    Filmen er reelt overlang og overgearet. Polanski serverer en gang opskruet gas for fuld skrue. Først da filmen endelig er færdig (efter 133 minutter), går det op for os, hvor ækel den egentlig er. Fuld af had, der i højeste grad overskygger kærlighedstemaet.

    Træt af skuespillerne
    Man bliver faktisk helt træt af de fremtrædende skuespilleres fjæs. Peter Coyotes lynende hævngerrige og selvironiske øjne. Emmanuelle Seigner med den fatalt overspillede, sexede maske.

    Sovekammerøjne
    Man kan egentlig opsummere filmen som et drama med konstant sammenknebne sovekammerøjne! Gad vide hvordan Mimi egentlig ser ud med åbne øjne? Hugh Grant udgør et friskt pust med et fint og nuanceret reaktionsmønster til alle Coyotes vanvittige sexberetninger.

    Overskruet larm
    Lige til det sidste sidder man med en følelse af, at filmen burde være eksploderet efter en time, og at de resterende 73 minutter kunne have bestået af beroligende bølgebrus i smukke naturbilleder. Hvad skal al denne overskruede larm for øje og øre til for? Det er trættende.



    Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1992, Storbritannien, Erotik, Romantik, Drama, Thriller, Skibe på film, 133 min.

    Dansk titel: Bitter måne
    Instr: Roman Polanski Prod: Roman Polanski Manus: Roman Polanski, Gerard Brach, John Brownjohn, Jeff Gross Baseret på: roman af Pascal Bruckner Foto: Ernest Stewart Klip: Herve de Luze, Glenn Cunningham Mus: Vangelis
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation