Metropolis (1927)
I en fjern fremtid driver en industrialist sin supereffektive mammutby. Men under overfladen finder man ikke mange glade mennesker.
UNIK TYSK FREMTIDSTOLKNING
Der kan næppe herske tvivl om, at Fritz Langs "Metropolis" er noget nær det mest imponerende, som stumfilmen overhovedet formåede. Filmen er teknisk forbløffende og rummer tilmed et drama, der slår gnister.
Gigantisk underjordisk by
Vi befinder os omkring året 2000, der var langt ude i fremtiden i 1927. En effektivist og industrialist har skabt en gigantisk underjordisk by, hvor alle rutiner udføres til punkt og prikke af ikke videre begejstrede slaver.
Opslidende kamp for overlevelse
For at bagmændene og hjernerne i verden på overfladen skal have det godt, må slaverne under jorden kæmpe en opslidende kamp for at overleve – under ganske umenneskelige vilkår. Men der kommer en ende på galskaben...
16 måneders optagelse
Det tog 16 måneder at indspille "Metropolis". Over 37.000 statister var involveret i produktionen, der kom til at koste over $2 millioner. Filmen blev et kæmpe flop og var tæt ved at slå bunden væk under selskabet UFA.
Mesterværk i hver en indstilling
I dag er Fritz Langs mesterværk anerkendt imponererende i hver en indstilling. Filmen er så genialt udført, at det ind imellem er svært helt at fatte. Takket være Gottfried Huppertz’ velkomponerede musik er der også en lydside med identitet til at understøtte billederne.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1927, Tyskland, Drama, Science Fiction, 120 min.
Dansk titel: Metropolis- Alfred Abel (Johhan (Joh) Fredersen)
- Gustav Fröhlich (Freder Fredersen)
- Brigitte Helm (Maria / Der Maschinen-Mensch)
- Rudolf Klein-Rogge (C.A. Rotwang, der Erfinder)
- Fritz Rasp (Der Schmale / Slim)
- Heinrich George (Grot)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation