Quo Vadis (1951)

I tidlige filmfarver præsenterer instruktør Mervyn LeRoy en af Hollywoodhistoriens større bedrifter, det mægtige historiske epos "Quo Vadis". Det er historien om den romerske kejser Nero (Peter Ustinov) og hans omgivelser i tiden omkring år 64 efter vor tidsregning.

En selvoptaget skid
Nero var en selvoptaget skid, for at sige det lige ud, og der lægges da heller ikke fingre imellem i portrættet af ham. Neros nærmeste rådgiver Petronius (Leo Genn) er nødt til at begå selvmord, før han kan få kejseren til at forstå, at han er på vildspor.

Vanskelig forelskelse
Sideløbende følger vi et forelsket par, den romerske hærleder Marcus Vinicius (Robert Taylor) og den yndige nykristne Lygia (Deborah Kerr). Da de kristne udgør en trussel i romernes hoveder, bliver kærlighedsforholdet ikke let at føre ud i livet.

Imponerende scenarie
Storfilmen er et imponerende scenarie. Trods talrige billigt udseende kulisser er "Quo Vadis" alligevel kendetegnet af en høj grad af troværdighed omkring historiefortællingen: Det er nemt at føle sig hensat til antikkens Rom, og det er filmens største styrke.

Stivnakket skuespil
Skuespillet er ikke overraskende en smule stivnakket og savner moderne tiders frigørelse fra de Hollywood-formler, der ofte kendetegner store produktioner fra 1950'erne. Mindeværdigt er Peter Ustinovs portræt af Nero, ligesom hans kontrast Petronius spilles fint af Leo Genn.