Priest (1994)

Den unge katolske præst Father Greg Pilkington (Linus Roache) ankommer til sit nye embede i England, hvor han til at starte med skal opbygge et venskab med sin medpræst og samtidig vinde kirkegængernes tillid.

Store problemer

Der skal gå længe, inden Greg tør gå i byen og gøre bekendtskaber. Han ved, at det kan koste ham stillingen som præst, hvis han bliver afsløret som homoseksuel, og at det kan give ham større personlige problemer, end han kan overkomme.

Dyb splittelse
Han indleder et forhold til en anden mand, et forhold, der til at starte med synes intenst og kærligt, men som med tiden smuldrer på grund af Gregs splittelse mellem sig selv og kirken.
 

Megen vaklen

Med megen vaklen forsøger de to at genetablere forholdet og bliver opdaget af politiet – og dermed af offentligheden. Præsten er knust og kan slet ikke finde fodfæste. Men hans forstående præsteven forsøger ihærdigt at overbevise Greg om, at Gud ikke ser ned på homoseksuelle, og han tvinger Greg tilbage i prædikestolen.
<
Dominerende kirke
Kirken og troen som det dominerende og overvældende element er solidt fremstillet. I dag er homoseksualitet ikke nogen dødssynd set med ikke-kristne briller, netop derfor er det både interessant og afslørende at bruge kirke og tro set i nutidens lys. Alligevel er det så som så med de store sejrshymner i filmen. De svæver kun på et psykologisk plan.

Hul og langtrukket
"Priest" er lidt for hul og langtrukket. Der er for meget snak og for lidt bevægelse. Ensartetheden afspejles også i det tekniske, hvor bl.a. fotograferingen er lidt kedelig. Flere smukke, intense naturbilleder kunne have perspektiveret handlingen.
 

Flot skuespil

I stedet glæder det flotte skuespil. Især Linus Roache er særdeles fremragende som den splittede præst. "Priest" har trods alt et sandt og smukt budskab: Lad kærligheden vinde og ikke kirken.