Cyrano de Bergerac (1990)

Filmatiseringer af Edmond Rostands skuespil:

Roxanne (1987)

Cyrano de Bergerac (1990)

I denne smukt fotograferede og flot tilrettelagte udgave af det klassiske 1600-tals-eventyr spiller Gérard Depardieu den forelskede franskmand Cyrano De Bergerac med digtersjæl – og en alt for stor næse.

Brændende kærlighed
Han vil frygteligt gerne have fat i den lokale skønhed Roxane (Anne Brochet), men da hun omvendt er forelsket i en smuk, ung mand med en almindelig størrelse næse, synes Cyranos chancer små.

Ordforrådet forfører
Det viser sig dog, at Cyrano – takket være et stort ordforråd – kan være Roxane behjælpelig med at formulere breve, der kan tiltrække den unge mand. Og hvem mon så løber af med sejren til sidst?

Stift fremstillet kærlighed
De scener, der ikke drejer sig om kærlighed og smukke ord er overraskende spændende, mens kærligheden er alt for stift fremstillet. Dette skyldes i høj grad Roxane, en person med "svage følelser". Det skæmmer noget, at hun skal være så kold, affejende og dømmende.

Mere dramatik
Hvor filmens første halvdel hovedsagligt er én lang gang køren i ring om smukke billeder, tiltager intensiteten på handlingsplanet i anden halvdel. Her er der mere dramatik og spænding, ikke mindst i klimakset.

Flot filmatisering
Filmen er en teknisk avanceret og meget flot filmatisering af Edmond Rostands skuespil. Slutningen er til alt held (modsat Steve Martin-komedien Roxanne (1987)) ikke-amerikansk, omend en kende overspillet af Depardieu.