Den forsvundne fuldmægtig (1971)

For indsatsen i hovedrollen i denne meget vellykkede filmatisering af Scherfigs geniale roman af samme navn modtog Ove Sprogøe fortjent en Bodil.

Smukt og malerisk
Gert Fredholms film har en smuk og markant skulpturel fortællestruktur, hvor både personer og dramaer tegnes knivskarpt i en bittersød satirisk ramme.

Perfekt gengivelse
Humoren og satiren fra bogen gengives ufiltreret og helt i Scherfigs ånd, hvilket i sig selv er beundringsvlærdigt. Skuespillere er pragtfulde og fulde af indlevelse i forfatterens univers. Morsomhederne formidles med vægt i både tale og kropssprog, og at Hans Scherfig selv er filmens fortæller understreger blot, at film og bog harmonerer bedre end godt.

Gennemtænkt historie
Scherfigs geniale og gennemtænkte historie er universel på en dejligt fri og løssluppet måde, og i Sprogøes hovedrollespil kan man helt sikkert finde den sande Theodor Amsted.

Let og naturligt
Gert Fredholm benytter et let og naturligt billedsprog, hvor fine panoreringer og kantede perspektiver supplerer den rolige fotografering med mange smukke og velkomponerede totalbilleder.

Pris i Berlin
Gert Fredholm, der ud over en Bodil for bedste instruktør, også modtog en pris for filmen på filmfestivalen i Berlin, instruerer stilsikkert i denne sin spillefilmsdebut i instruktørstolen.

Glansroller
Ud over Ove Sprogøe er er også Karl Stegger og Bodil Kjer svært uforlignelige, ligesom Poul Thomsen har en af sine absolutte glansroller.

Pressen skrev:
"En uomtvistelig dansk succes", "Den bedste danske film i lang tid", "Succes for fuldmægtig Sprogøe", "Nyt dansk film-mirakel", "Sejr for Scherfig-filmen" og "Fornem filmkunst." En enkelt anmelder var dog meget lidt begejstret: Så har man atter, i forsøget på at lave en fin, kunstnerisk dansk film, taget sin tilflugt til hylden med klassikere. Og resultatet er nøjagtig så blegt og uvedkommende som det plejer.