Den forsvundne fuldmægtig (1971)

"Den forsvundne fuldmægtig er et borgerligt menneske, som forsøger at flygte ud af sin virkelighed. Det er et umuligt foretagende. Man kan erkende virkeligheden, og man kan forandre virkeligheden, men man kan ikke forlade virkeligheden. Romanen udkom i 1938. Den blev skrevet ude på landet under besværlige forhold i et lejet værelse, hvor ovnen røg, og småbørn vrælede, og bleer blev hængt til tørre over skrivemaskinen." Sådan skrev forfatteren Hans Scherfig bl.a. om forlægget i den flotte avis(!), der blev udsendt i forbindelse med filmens premiere.

Fortjent Sprogøe-Bodil

For indsatsen i hovedrollen i denne meget vellykkede filmatisering af Hans Scherfigs geniale roman af samme navn modtog Ove Sprogøe fortjent en Bodil. Gert Fredholms film har en smuk og markant skulpturel fortællestruktur, hvor både personer og dramaer tegnes knivskarpt i en bittersød satirisk ramme.

Perfekt gengivelse
Humoren og satiren fra bogen gengives ufiltreret og helt i Scherfigs ånd, hvilket i sig selv er beundringsvlærdigt. Skuespillerne er pragtfulde og fulde af indlevelse i forfatterens univers. Morsomhederne formidles med vægt i både tale og kropssprog, og at Hans Scherfig selv er filmens fortæller understreger blot, at film og bog harmonerer bedre end godt.

Gennemtænkt historie
Scherfigs geniale og gennemtænkte historie er universel på en dejligt fri og løssluppet måde, og i Sprogøes hovedrollespil findes helt sikkert den sande Theodor Amsted. Filmens fotograf Henning Kristiansen benytter et let og naturligt billedsprog, hvor fine panoreringer og kantede perspektiver supplerer den rolige grundstemning med mange smukke og velkomponerede totalbilleder.

Pris i Berlin
Gert Fredholm, der, ud over en Bodil for bedste instruktør, også modtog en pris for filmen på festivalen i Berlin, instruerer stilsikkert i denne sin spillefilmsdebut i instruktørstolen. Ud over Ove Sprogøe er er også Karl Stegger og Bodil Kjer svært uforlignelige, ligesom Poul Thomsen har en af sine absolutte glansroller.