Police Academy 2: Their First Assignment (1985)

    En gruppe uduelige politiaspiranter sættes på gaden i deres første forsøg på at udnytte, hvad de har lært.


    FOR MEGET PLATHED

    Sammenhængende film:
    Police Academy (1984)
    Police Academy 2: Their First Assignment (1985)
    Police Academy 3: Back in Training (1986)
    Police Academy 4: Citizens on Patrol (1987)
    Police Academy 5: Assignment: Miami Beach (1988)
    Police Academy 6: City Under Siege (1989)
    Police Academy: Mission to Moscow (1994)

    De "dygtige", nyuddannede betjente, som vi fulgte under oplæring i den første "Police Academy"-film, har nu fået deres første rigtige opgave: De skal rydde gaderne for en hærgende bande - og stå ansigt til ansigt med vold og hærværk. Betjentene udtænker mange interessante planer, hvis de da ikke flygter med halen mellem benene i stedet for.

    Af og til morsom
    "Police Academy 2" er underholdende og af og til ganske morsom, men den savner fodfæste. Humoren er konstant oppe at køre på et hysterisk plat plan. Vi introduceres for nye gode og sjove karakterer: Bandelederen med den absurde facon og stemme og Mauser er begge alternativt begavede og velspillede.

    Dåselatter-syndrom
    På trods af det "lattermilde" plot formår filmen dog ikke at leve op til 1'erens friskhed og 3'erens slagkraft. Den bærer mere præg af "dåselatter-syndromet". Instruktør Jerry Paris har dog været dygtig til at finde det aparte og tvetydige i næsten enhver situation og dialog.



    Anmeldt i 1992 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1985, USA, Komedie, Farce, Krimi, 87 min.

    Dansk titel: Politiskolen 2: Deres første opgave
    Instr: Jerry Paris Prod: Paul Maslansky Manus: Barry Blaustein, David Sheffield Foto: James Crabe Klip: Bob Wyman Mus: Robert Folk