Dexter [4] (2009)

Sammenhængende i denne serie:
Dexter [1] (2006)
Dexter [2] (2007)
Dexter [3] (2008)
Dexter [4] (2009)
Dexter [5] (2010)
Dexter [6] (2011)
Dexter [7] (2012)
Dexter [8] (2013)

Fjerde sæson af "Dexter" skiller sig ud fra de tre første – og i særdeleshed anden og tredje – ved at være ikke bare lidt, men markant mere nervepirrende, velskrevet og overraskende. Sæsonen har langt mere bid og originalitet, blandt andet fordi her ikke er skrevet tyndbenet utroværdige partners in crime ind i herlighederne, som vi så det udtalt i tredje sæson, og som det også bliver tilfældet i femte. I stedet er fokus på kamæleonsuperskurken Arthur Mitchell, der hos politiet er kendt som Trinity Killer på grund af de morderiske fremgangsmetoder. I mødet med Mitchell opstår der for første gang i "Dexter"-serien rendyrket magi. For hér er endelig en skuespiller, der giver alt og er knalddygtig til det: John Lithgow.
 

Ikke alene er Lithgows rolle velskrevet og kantet, han udstråler også det helt rigtige utilregnelige helvede i dobbeltlivet som henholdsvis seriemorder og familiefar med sekterisk vanvidsoverbygning. Det er krybende uhyggeligt og fuld af nerve. De tidligere sæsoners småkiksede og stereotypt spillede biroller er her stadig, men de blegner og viger tilbage – eller endnu bedre: Højner deres niveau som følge af Lithgows stjernepræstation. Det er også sæsonen, hvor der bliver vendt op og ned på Dexters trygge base, der ellers vigtigst af alt sikrer ham "den normale mands" udstråling udadtil. Ellers er det jo svært at opretholde fritidsinteressen som seriemorder ved siden af politikarrieren.

Intrigerne på politistationen er trådt en anelse i baggrunden. Det er helt tydeligt, at man her i fjerde sæson tidligt har fornemmet dén markante elektricitet, der opstår i samværet med Lithgow, og har udnyttet den til at udvikle hele atmosfæren i en mere totalelegant retning.