Dexter [5] (2010)

Sammenhængende i denne serie:
Dexter [1] (2006)
Dexter [2] (2007)
Dexter [3] (2008)
Dexter [4] (2009)
Dexter [5] (2010)
Dexter [6] (2011)
Dexter [7] (2012)
Dexter [8] (2013)

Efter seriens højdespringer med spænding og originalitet i fjerde sæson er vi nu igen nede på niveau med den lidt gumpetunge start. 5'eren er bedre skruet sammen end de mest skvattede sæsoner, men er stadigvæk i vid udstrækning konstrueret seriemorderdramatik uden megen kant. Og en af de ting, der både irriterer og trækker ned, er, at der absolut skal skrives en partner in Crime ind i serien og Dexters (Michael C. Hall) hverdag. Det så vi udtalt også i tredje sæson, og det fungerer overhovedet ikke troværdigt. Denne gang er det den forsmåede kvinde Lumen (Julia Stiles), som Dexter finder på dødens rand. Hun er – skal det vise sig – endnu et tiltænkt offer for en ring af sadistisk liderlige mænd.
 

Da først det værste møg og mentale støv er banket af Lumen, bliver hun Dexters makker i et temahævntogt, hvor de grumme mænd en efter en kommer ned med nakken. Og hvor umiddelbart oplagt spændende, dét end måtte lyde, så knækker sæsonen flere gange nakken på forholdet Dexter/Lumen. Dog ikke nok til at trække sæsonen helt ned i dyndet. Der er bedre greb om grundsubstansen og bipersonerne, hvilket er vigtigt i opretholdelsen af mimimumsgejst hos tilskueren: Hvorom alting er, drives vi af nysgerrigheden for, hvad der skal blive af Dexter og samlebåndsmordene...

Sæsonen savner igen den eller de store enkeltpræstationer, som vi oplevede det med John Lithgow i fjerde sæson. De fleste personer glider af på de tyndt skrevne klichéer, men opererer alligevel i store træk fornuftigt i politimiljøet. Bedst på holdet i femte sæson er Jonny Lee Miller som den åleglatte spekulant Jordan Chase – og Peter Weller som den afdankede betjent Stan Liddy.