Fede tider (1996)

    Fast besluttet på fællesskab og frihed flytter et ungt par i kollektiv på landet. Men det er så som så med den indre frihed.


    LAD OS DELE LIVET

    Det var fede tider dengang i 1970'erne, hvor man delte alt – inklusive "bollerum" og underbukser – i den landlige idyl på kollektiverne. Eller var det nu også så fedt? Det unge par Anne (Sofie Gråbøl) og Henrik (Ken Vedsegaard) flytter ind på et kollektiv, fast besluttet på, at det store fællesskab bare er vejen til lykke.

    Frigjort livsstil
    Mens Henrik er noget skeptisk over for visse sider af kollektivisternes frigjorte livsstil, er der ingen grænser for Annes samarbejdsvilje. At hendes ivrighed dækker over seksuel forskrækkelse og vrangforestillinger om pikke så store som højhuse(!) erfarer tilskueren og kæresten først hen ad vejen.

    Kollektiv-humor
    Peter Bay rammer i sin instruktørdebut noget af den parodiske kollektiv-humor, vi efterlyste i Niels Gråbøls beslægtede Det store flip (1997). Med kun en lille times varighed kan "Fede tider" næsten kun findes sympatisk.

    Nem at ophidse
    Sofie Gråbøl bærer store dele af filmen med sin karakteristik af den identitetssøgende Anne, der hidser sig op over de allermindste ting, men også Ken Vedsegaard har sine øjeblikke som den stakkels Henrik, der sødt, fromt og underdanigt følger kærestens hårde instrukser. I en lille birolle som Henriks mor ses en veloplagt Vigga Bro.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025