Midnight in the Garden of Good and Evil (1997)

    En journalist tager på besøg hos en rig kunstsamler og kommer tættere ind på hans privatliv, end sundt er.


    BILLEDLIGT DELIKAT

    Mildt, men også tamt drama om den noget særegne sydstatsby Savannah og dens ligeledes mildest talt særegne beboere. Det er en smukt fortalt og velspillet film, men den alternative historie formidles desværre uden den nødvendige gnist.

    En populær julefest
    New York-journalisten John Kelso (John Cusack) er blevet bedt om at rejse til Savannah for at skrive en reportage om den vældigt rige kunst- og antikvitetssamler Jim Williams (Kevin Spacey) og hans årlige julefest. I Savannah er Williams' julefest et tilløbsstykke, og meget velklædte mænd og kvinder vrider sig således mellem hinanden i Williams' prangende stuer.

     

    Heftigt skænderi

    Privat – og ikke helt officielt – danner Jim Williams par med en anderledes udfarende og rebelsk ung mand. Da de to havner i et heftigt skænderi på første sal midt under festen, føler Jim sig nødsaget til at handle i selvforsvar. Det ender i en retssag.

    Farverig udstråling
    Alt dette foregår om ørerne på den målløse John Kelso, og han skriver ihærdigt på sin reportage. John Kelso får efterhånden en ny ven i transvestitten Chablis Deveau (Lady Chablis), der har en voldsomt farverig udstråling. Savannah er i sandhed et sted, der er værd at skrive hjem om...

    Gevaldige særpræg
    Det morsomste og mest fascinerende ved "Midnight in the Garden of Good and Evil" er netop at følge disse småskøre eksistenser. Jim Williams er måske ikke skør, og i sammenligning med andre personligheder i filmen temmelig farveløs, men han har dog sine gevaldige særpræg, der også kommer stærkt til udtryk i Kevin Spaceys vidunderlige skuespil, affødt af Clint Eastwoods solide personinstruktion.

    Stemninger og farver
    Filmen udpensler de mange stemninger og farver i en sådan grad, at duften nærmest kan opfanges i billederne. Dét er filmens store styrke, der omvendt desværre står temmelig alene i den fladt formidlede skævhed.

     

    Clint kun som instruktør

    Det er kun tredje gang, Clinten ikke selv spiller med, når han står bag kameraet. Til gengæld har han fundet plads til datteren Alison Eastwood, der lyser op i en (temmelig normal) rolle.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026