The Boy in the Striped Pyjamas (2008)

    En sød, lille søn af en nazileder bliver udenom sine forældre ven med en jødisk dreng, der ofte sidder og tænker lige ud til det elektriske kz-hegn.


    NUTTET NONSENS

    + PLUS: Enkelte scener med historisk gnist
    -MINUS: poleret | billigt udseende | synkronisering

     

    Denne britisk-amerikanske co-produktion ligner så absolut mest af alt en billig tv-film, selvom der ikke er sparet på det polerede look.

    Primitiv anglificering
    Der er vel ikke dén scene i filmen, der ikke er "nuttet" arketypisk - tilført en jammerligt timet og gennemført primitiv anglificering af alle personer. Vi har den grumme nazileder, hans naive kone, der bryder sammen (i tyndslidt elendigt skuespil), da hun erfarer, at man brænder jøder af i flæng i hendes nye baghave.
     

    Skræller familiens kartofler

    Vi har desuden den ekstraordinært svækkede (men ikke tilsvarende ekstraordinært svækket udseende) jøde, der i stribet "pyjamas" - sådan oplever drengen det - skræller familiens kartofler.
     

    Pyssenysset og naiv

    Og så har vi drengen i hovedrollen, den pyssenyssede, lille, naive flyvemaskinedreng iført små tweed-shorts og trutmund, der glad og i gadedrengeløb finder naboens elektriske hegn en underlig hindring. Storesøster udvikler - i kraft af undervisning fra en privatlærer - stor sympati for Hitler-jugend. Det kan da kun ende galt?

    Aldrig gribende
    Den altid ørehænger-duelige James Horner har skrevet en sovset musik, (som sædvanlig) med synthesizer-strygere, der synes at passe perfekt til dette lille nuttede drama. Selvom historiens skal er barsk og tragisk, er det alligevel arketyperne, der dominerer. Det betyder, at begivenhederne aldrig bliver gribende. Tilbage er en poleret strimmel nuttet nonsens.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2008, Storbritannien, Krigsdrama, Børn på film, Drama, 94 min.

    Dansk titel: Drengen i den stribede pyjamas
    Instr: Mark Herman Prod: David Heyman Manus: Mark Herman Baseret på: roman af John Boyne Foto: Benoît Delhomme Klip: Michael Ellis Mus: James Horner