The Getaway (1972)

    Et forbryderisk ægtepar slipper godt men hæsblæsende af sted efter et bankrøveri.


    HALVFJERDSER-KRIMI-KRÆS

    Sammenhængende film:
    The Getaway (1972)
    The Getaway (1994)

    "The Getaway" er velkendt slagkrafigt og veltimet Sam Peckinpah-håndværk og udgør bundsolid underholdning, glimrende skuespil og formidabel teknik. Det former en filmteknisk forførelse på de lækre indstillinger og kameratures præmisser.

    Flugt gennem land & rige
    En indflydelsesrig bagmand overtales til at skaffe den kriminelle Carter "Doc" McCoy ud fra fængslet. Docs kone, Carol, bliver straks medskyldig i et bankrøveri, og det eftersøgte ægtepar tager flugten gennem land og rige.

    Regn af kugler
    En regn af kugler og hidsige politifolk er hele tiden lige i kølvandet, men snarrådighed og sammenhold ægteparret imellem sørger for en heldig udgang på historien. Det er den klassiske "Bonnie & Clyde"-tematik, hvor vi får sympati for skurkene og håber, at eftersætterne sidder fast i en mudderpøl.

    Høj teknisk klasse
    Peckinpahs film er underholdning af høj teknisk klasse med den fremragende timing i et herligt tempo som varemærket. Steve McQueen har den bombesikre udstråling som Doc med lige dele sexappeal og machomand. Godt stykket sammen med Ali MacGraw som den dampende hede Carol, der ved lige præcis, hvordan man skal sno både mænd og magthavere om sin lillefinger.

    Stringent 70'er-stil
    Quincy Jones' musik er mest af alt et unødvendigt lydtæppe i en film, der visuelt lever højt på sin stringente 70'er-stil. Underholdningen er hjemme, men desværre er der ikke helt balance mellem aktionerne i handlingen og det tekniske niveau. Selvom tempoet således er højt, mister tilskueren noget af sin interesse og identifikation, efterhånden som filmen i højere grad kører på autopilot.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1972, USA, Krimi, Action, Thriller, Biler på film, 118 min.

    Dansk titel: The Getaway
    Instr: Sam Peckinpah Prod: Mitchell Brower, David Foster Manus: Walter Hill Baseret på: roman af Jim Thompson Foto: Lucien Ballard Klip: Robert L. Wolfe Mus: Quincy Jones
    Priser
    • GG-N - Bedste musik