The Getaway (1994)

Sammenhængende film:
The Getaway (1972)
The Getaway (1994)

Stilfuldt, silkeblødt – og samtidig brutalt anmassende – fører instruktør Roger Donaldson publikum ind i en sanselighed på alle actionfilmens gængse genrepræmisser.

Nøjagtig remake
Udover at være en temmelig nøjagtig genindspilning af Sam Peckinpahs film med samme titel fra 1972, er "The Getaway"-opdateringen også en lettere omskrevet og moderne version af den kendte Bonnie and Clyde (1967)-historie, hvor de to hovedpersoner er et par heltebanditter konstant på flugt fra lovens håndhævere.

Pres på
Alec Baldwin udgør den "Clyde'ske" del af parret og lyder i filmen navnet Doc. Han havner efter et mislykket kup i fængsel og står til talrige års afsoning. Men en indflydelsesrig skurkeboss mener at kunne få glæde af Docs mange års erfaring som forbryder, så han trykker på de rigtige knapper, efter at Docs bedre halvdel, "Bonnie-delen" Carol McCoy (Kim Basinger) har presset på i mere end én forstand.

Heftige røverier
Da først Doc er på fri fod igen, begynder der at ske ting og sager: Heftige røverier og en hel del efterfølgende ballade medfører biljagter og skuddueller i en overraskende underholdende cocktail – med god hjælp fra klipperen Conrad Buff IVs taktfaste teknik.

Op i tempo – og niveau
Plottet indeholder ikke de store dybsindigheder. Det drejer sig om, som titlen antyder, at komme væk... og helst i en værre fart. På trods af de ret åbenlyse klichéer lykkes det dog Roger Donaldson at komme fint op i både tempo og niveau, således at "The Getaway" anno 1994 ikke fremstår som nogen ringe opdatering.

Tiltrængt perspektiv
Ovenikøbet får vi en livgivende og original slutning, der sætter begivenhederne i et tiltrængt perspektiv. I det glatte og rene fotografiske snit er filmen en visuel lækkerbisken, godt hjulpet på vej af makkerparret Baldwin/Basinger, der begge i 1994 hørte til de mere attraktive ansigtsvalg i Hollywood.

Lidt for rigeligt med musik
Musik er der nok af, og også lige rigeligt nok, men Mark Isham er alligevel sluppet pænt fra sine toner, der passer udmærket til filmens stil.