The Firm (1993)
En stinkende rig og succesfuld advokat erfarer, at hans firma er gennemkorrupt – og det må stoppes!
UNDER NIVEAU
Tom Cruise kommer i vanskeligheder som den nyuddannede Harvard-advokat Mitch McDeere, da han erfarer, at hans firma er korrupt og har snydt med regningerne i virkelig mange sager.
Guldrandet fantastisk, men...
Nu var det hele ellers lige så guldrandet fantastisk, idet firmaet havde tilbudt den nyuddannede en overdådig løn, fri bil og en annullering af studiegælden. Men Mitch kan ikke sidde korruptions-anklagerne overhøring, og en hæsblæsende jagt på retfærdighed og sandhed indledes – hvilket selvsagt fører masser af action med sig.
Et grundigt lag kliché
Den næsten gennemført typisk amerikanske advokatthriller-historie – baseret på en roman af bestsellerforfatteren John Grisham – overrasker desværre ikke i nogen facetter. Stort set alle scener og situationer er forudsigelige og smurt ind i et grundigt lag klichéer.
Under niveau
Tom Cruise spiller hæderligt, men næsten alle andre roller er håbløst "underdanigt" (dvs. serveret uden gnist) spillet, ofte grænsende til det latterlige, fx er Jeanne Tripplehorn (som Mitchs kone) og Gene Hackman (som hans mentor) begge et pænt stykke under niveau.
Alt for lang
Med 154(!) minutters spilletid bliver "The Firm" ikke alene alt, alt for lang, men heraf følgende også selvforstærkende udi de mange håndtamme situations- og rollestereotyper, som David Rabe, Robert Towne og David Rayfiel fylder på manuskriptet.
Håndværksmæssigt overbevisende
At filmen trods alt ikke havner helt i hverken glemme- eller håbløshedsnoteshæftet skyldes Sydney Pollacks velkendt duelige, solide og håndværksmæssige overbevisende iscenesættelse, der også blev fremhævet positivt i samtidens kritik.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1993, USA, Krimi, Mystik, Thriller, Drama, Biler på film, 154 min.
Dansk titel: Firmaets mand- Tom Cruise (Mitch McDeere)
- Jeanne Tripplehorn (Abby McDeere)
- Gene Hackman (Avery Tolar)
- Hal Holbrook (Oliver Lambert)
- Wilford Brimley (William Devasher)
- Ed Harris (Wayne Tarrance)
- Holly Hunter (Tammy Hemphill)
- David Strathairn (Ray McDeere)
- Gary Busey (Eddie Lomax)
- Dean Norris (The Squat Man)
- Terry Kinney (Lamar Quinn)
- Steven Hill (F. Denton Voyles)
- Tobin Bell (The Nordic Man)
- Paul Calderon (Thomas Richie)
- Paul Sorvino (Tommie Morolto)
- Margo Martindale (Nina Huff)
- Tommy Cresswell (Wally Hudson)
- Barbara Garrick (Kay Quinn)
- John Beal (Nathan Locke)
- Afemo Omilami (Cotton Truck Driver)
- David Dwyer (Prison Guard)
- Jerry Hardin (Royce McKnight)
- Doshia Darmane (Girl)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste skuespillerinde (Hunter)
- AAN - Bedste musik