Music Box (1989)

    En advokat tager med sindsro sin fars sag, da hun ikke kan forestille sig, at anklagerne mod ham som bøddel under 2. verdenskrig er sande.


    15 % SPÆNDING – 85 % RETSSAG

    "Music Box" er sød musik for tilbedere af retssalsdramaer, der trækker i langdrag. Inden længe gror filmen nemlig fast i objection, overruled og dén slags. Og det er mere end ærgerligt for den potentielt rigtigt stærke historie.

    Flittig mønsteradvokat
    Jessica Lange spiller den flittige amerikanske mønsteradvokat Ann Talbot, der slår en overrolig latter op, da hendes aldrende far Mike Laszlo (Armin Mueller-Stahl) en dag modtager et brev. Heri beskyldes han for rædsomme krigsforbrydelser under 2. verdenskrig.

    Tvivlen nager
    Dén sag skal Ann nok snildt klare – faren er jo uskyldig! Men er han nu også det? Efterhånden, som sagen skrider frem, og mange objections giver genlyd i retssalen, begynder selv Ann at tvivle på sin far...

    Manglende fremdrift
    Filmen lever højt på sit tro- og prisværdige skuespil, hvor især Armin Mueller-Stahl er stærk. Dét i sig selv gør, at "Music Box" aldrig bliver ligefrem kedelig. Men det skuffer alligevel slemt med den manglende fremdrift og vilje til nyskabelse i historien. Det hér har vi altså set grusomt mange gange før.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1989, USA, Drama, Krimi, Thriller, Retssalsdrama, Biler på film, 124 min.

    Dansk titel: Kærlighedens grænser
    Instr: Constantin Costa-Gavras Prod: Irwin Winkler Manus: Joe Esztehrhaus Foto: Patrick Blossier Klip: Joële Van Effenterre Mus: Philippe Sarde
    Priser
    • AAN - Bedste skuespillerinde (Lange)
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Lange)