Young Wrestlers (2016)

Fremhævet af selveste Kemal Atatürk som en ærbar sportsgren har brydning altid spillet en vigtig rolle blandt såvel unge som ældre i Tyrket. Det mærkes tydeligt i Mete Gümürhans Berlin-prisvindende dokumentar, der er fortalt i en fint afrundet stil, der søger hele historien blandt unge håbefulde brydere, snarere end blot sportens dna.

Filmen indledes herligt af en vejescene, hvor halvstore, små og endnu mindre drenge kommer på vægten for at få dommen: Er de for tynde, for tykke eller lige tilpas? Træneren lægger ikke fingre imellem og afsiger hurtigt sin dom. Drik mindre cola, spis mere fedt. For hans drenge skal være i topform, når de tyrkiske mesterskaber i brydning afvikles.
 

Hvad, der gør "Young Wrestlers" til en særligt afrundet og vedkommende dokumentarfilm, er instruktørens dybe fokus på drengene. De har selvsagt alle følelser, men nogle er mere følsomme end andre, og det kan blive nødvendigt at trøste – eller tage med på hospitalet, når en omgang næseblod fx er lidt for genstridig. Alt sammen trænerens job, og han har måske ikke ligefrem stort kørekort i empati. Drengenes indbyrdes forhold er til gengæld godt og præget af sammenhold og godt humør. Når der er en ledig stund fra træningen, nusser de gerne i hinandens hår og er i det hele taget fulde af indlevelse, hvis en er ked af det eller har hjemve.

Den dokumentariske stil er ærlig og helt uden unødvendig indpakning. Her er ingen saftige kamerature eller tilsvarende underlægningsmusik. Kameraet er ofte blot fluen på væggen, og det er tydeligt, at drengene dårligt ænser dets tilstedeværelse. Autenticiteten er opnået gennem dygtigt filmarbejde og en instruktør med forståelse for børn og unge mennesker. Så selvom det bærende tema er brydning, spiller sporten en mindre rolle. Instruktøren er langt mere interesseret i børnenes og de unge menneskers reaktioner, følelser og indbyrdes forhold.