Frozen with Fear (2000)

    En rig kvinde har ikke det bedste forhold til sin mand. Han vil for enhver pris have hende fejet af banen, så han får adgang til formuen.


    SOLID TYND KOP TE

    Trods alle typiske kendetegn er "Frozen with Fear" ikke en tv-film. Ganske vist udmærker den sig ved pletvis pæne skuespil og en historie, der kan vise underholdende sider, men i det store og hele er der tale om en tv-film i biografklæder.

    Pompøs indledning
    Katherine Sullivan bor mere eller mindre alene i et enormt hus med dobbelt tyverisikring. Hendes noget ældre mand er vistnok død - sådan bliver det i hvert fald præsenteret i filmens pompøse indledning.

    Lider af agorafobi
    Men det hele stikker meget dybere: Manden har lagt en skummel og udspekuleret plan, der skal gøre det af med den rige kone, så formuen kan blive hans. En af hans fordele i planen er, at Katherine lider af agorafobi, dvs. at hun ikke tør forlade sit hus. Da først mandens plan er på sit højeste, skal Katherine vise sig at få stor glæde af sin nye kæreste, den lidt skæve advokat, Jack Mize.

    Visse kvaliteter
    Filmen har bestemt større kvaliteter end langt de fleste standard-tv-film. Blandt skuespillerne skiller Stephen Shellen sig ud med en udmærket naturlig præstation, der ville have klædt en bedre film.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    2000, Canada, Thriller, Krimi, Mystik, 89 min.

    Dansk titel: Lammet af frygt
    Instr: Paul Lynch Prod: Jean-Marc Félio Manus: William Bigelow Foto: René Verzier Klip: David Blackburn, Philippe Ralet Mus: Milan Kymlicka
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation