The Girl with All the Gifts (2016)

Der er velsmurt uhygge på programmet, når denne filmatisering af Mike Careys roman tager fat om zombieroden og ikke slipper sit greb før spændingsudløsningen i det eksistentielt ultimativt perspektiverende klimaks. Det er dog en lidt hård fødsel, filmen sætter sig selv i verden på. Alt for mange unødvendige veer komplicerer og irriterer nemlig indføringen i det aparte univers. Filmens åbning og første små tyve minutter er således det klart svageste led.
 

Den svage start kommer først og fremmest til udtryk i det bevidst tilbageholdende i fortællestilen. For historien skal bare overraske for enhver pris. Men så sker der noget! Efter at have været i mærkeligt dobbelttydigt selskab med en flok fastspændte børn i kørestole på en gusten underjordisk institution, kommer vi endelig ud i det fri, og filmen får i dén grad luft under vingerne.

Det bærer den langt, og det universelle liv/død-tema står flot i den postapokalyptiske indramning, hvor den ikke helt almindelige pige Devani (Dominique Tipper) kommer med på togt ud i det virkelige livs meget konkrete farer: Verden er nemlig blevet overtaget af zombier som følge af en fatal svampeepedimi. Devani er selv lidt af et miks, skal det vise sig, så hun skal holdes i kort snor, samtidig med at hun skal vise sig central for de få tilbageværende rigtige mennesker, hvis de skal gøre sig forhåbning om at forblive i dette liv.
 

Filmen er et hypermoderne uhyggeligt eventyr, hvor børn med svamp i hjernen afdramatiserer det efterhånden fortærskede zombietema. Vi kommer på en måde ned på jorden, selvom historien i høj grad svæver i det fantastiskes luftlag. Særlig central for filmoplevelsen er den unge Dominique Tipper, der i hovedrollen virkelig er The Girl with All the Gifts, og vel at mærke udstråler dette med både autoritet og indlevelse.

Der er grum uhygge i de mange levende døde statister, der sover stående på den særligt karakteristiske zombiemåde. Men den rigtigt effektive spænding opstår allermest i pauserne mellem de konkrete gys, og i den overraskende slutning.