Dance with a Stranger (1985)

+  PLUS: pænt spil

-MINUS: alt for meget af det gode

Et skoleeksempel på en britisk "tragedie-film", der er så sortseende og nedtrykt, at det næsten driver ned ad lærredet. Instruktør Mike Newell og hans stab af dygtige skuespillere kan næsten ikke stå på jorden for bare ulykke og kærestesorg, og det smitter virkelig af på filmoplevelsen.

Afbleget bartender
Den hårdt sminkede og afblegede kvindelige bartender Ruth Ellis er et foretrukkent emne for mange mænd. Hun bor alene med sin lille søn og henter økonomisk støtte hos Ian Holms stærkt forelskede Desmond Cussen.

Safterne koger over
Men den rigtige safterne-koger-over-kærlighed finder hun i den unge David Blakeley, en passioneret racerkører, der er så jaloux, så omskiftelig, så sortseende, så bekymret og voldelig-når-under-pres, at han udgør en reel fare for Ruth.

Tragedien lurer
Tragedien lurer fra start til slut – det er en film helt uden smil. Skuespillerne lever sig egentlig ind i den sorte atmosfære med overbevisende styrke. Men uanset, hvor meget magt kærlighed og forelskelse kan have over mennesket, så er budskabet i "Dance With a Stranger" simpelt hen for meget.

Konsekvent depression
Den barske slutning sætter en tyk streg under hele filmens konsekvente depression og efterlader tilskueren hovedrystende og, tja, så godt som ligeglad.