The Fast and the Furious (2001)
En gruppe hårdkogte benzinsniffere bryder love og sund fornuft, når de giver den gas i vilde gadeløb.
GRÆD IKKE OVER BRÆNDT GUMMI
Sammenhængende film:
The Fast and the Furious (2001)
2 Fast 2 Furious (2003)
The Fast and the Furious: Tokyo Drift (2006)
Fast & Furious (2009)
Fast Five (2011)
Fast & Furious 6 (2013)
Speederen er trykket et godt stykke ned i Rob Cohens super-drengerøvsfilm "The Fast and the Furious": Her kæmper de gode mod de onde, de langsomme mod de hurtige og de hårdkogte mod de knapt så hårdkogte.
Benzinnarkomaner
Betjenten Brian O'Conner (Paul Walker) går undercover, så han kan blande sig med gadeløbsmængden og blive en af "gutterne". Det lykkes også til fulde, og snart får han et overordentligt godt – og livsfarligt – indblik i benzinnarkomanernes livsstil.
Viser ingen nåde
Filmen viser ingen nåde: Der er dømt wroooooooouuuuum og iiiiiiiiiiiiiiiiiiiitsssssj fra første scene, så mange vil være tæt på at løbe skrigende bort, men inden alt for længe finder historien vej til filmen, og noget begynder at tage form.
Bilæstetikken i top
Ganske vist er det ikke noget stort, der tager form. Men bilæstetikken er i top – i sig selv en fryd for øjet. Hvad, der foregår uden for bilerne, er baseret på en så banal had/kærlighed/god/ond/moral/ikke-moral-historie, at det næsten er pinligt.
Brændt gummi og liderlige damer
Lige dele brændt gummi, liderlige damer, der tænder på benzin, hårdkogte skurke, der ikke er til at slå ud af kurs – og usandsynlige stunts – udgør tilsammen godt hundrede minutters larmende og billedligt dansant action. Der går stort set ikke et sekund uden hæsblæsende musik... ikke en film for det sarte kranie.
Det svinger an
Skuespillet er ikke just fremragende, men det svinger an – og det er vel, hvad der kan forventes af en film som denne. Efterfulgt af et hav af sequels.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2001, USA, Action, Thriller, Biler på film, Krimi, Fly på film, Bjerge på film, 102 min.
Dansk titel: The Fast and the Furious- Paul Walker (Brian O'Conner)
- Vin Diesel (Dominic 'Dom' Toretto)
- Michelle Rodriguez (Letty)
- Jordana Brewster (Mia Toretto)
- Rick Yune (Johnny Tran)
- Chad Lindberg (Jesse)
- Ted Levine (Sgt. Tanner)
- Matt Schulze (Vince)
- Ja Rule (Edwin)
- Vyto Ruginis (Harry)
- Jimmy Star (Driver)
- Sarai Koo (Asian Woman)
- Noel Gugliemi (Hector)
- Johnny Strong (Leon)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation