Fast Five (2011)
Gadedrenge med benzin i blodet – og deres babes – planlægger et stort røveri i Brasilien og samtidig et større opgør med narkobaroner.
»PROLETARTYNDE TRÅDE«
Sammenhængende film:
The Fast and the Furious (2001)
2 Fast 2 Furious (2003)
The Fast and the Furious: Tokyo Drift (2006)
Fast & Furious (2009)
Fast Five (2011)
Fast & Furious 6 (2013)
Så er gaderacerdrengene og deres babes rykket til Brasilien, nærmere bestemt Rio, hvor den sammentømrede vennegruppe planlægger et større røveri. Så kan livet blive lidt lettere, og hovedpersonen Dominic Toretto (Vin Diesel) kan bedre sno sig fra ordensmagten, der ellers gerne ser ham genindsat i det fængsel, han undslap, inden han ankom til det.
"Fast Five" er så sandelig mere af samme fladpandede actionskuffe som sine forgængere, men alligevel på niveau med 4’eren, der var seriens hidtil bedste og mest fokuserede indspark. 5’eren vinder på sin flotte gengivelse af Rio og byens mange smalle og stejle gader og bliver således i høj grad et turistbillede, selvom det langt fra kun er de skønne sider af byen, vi præsenteres for. Og plottet er anelsen mere konsekvent actionpakket end i hvert fald i de første tre film. Mere fokus på det egentlige rå budskab i stedet for alle intrigerne mellem de "rigtige mænd" og deres billedskønne duller. Således er der lidt færre brianbiler og lidt mere reel historie, og dét er klædeligt.
Helt ud af det proletartynde net kommer "Fast Five" dog langt fra, og særligt replikkerne er stadig urbøvede. Vin Diesel tilfører nødvendig tyrenakkekarisma i hovedrollen som Toretto, ligesom Paul Walker endnu engang lirer den af som gadedreng i svigermors drøm-kostume. Prisvindende for sine hektiske stunts udgør filmen godt to timers teknisk velkonstrueret action.
Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2011, USA, Action, Krimi, Thriller, Biler på film, Bjerge på film, 131 min.
Dansk titel: Fast & Furious 5- Vin Diesel (Dominic Toretto)
- Paul Walker (Brian O'Conner)
- Jordana Brewster (Mia)
- Matt Schulze (Vince)
- Sung Kang (Han)
- Joaquim De Almeida (Reyes)
- Dwayne Johnson (Hobbs)
- Michael Irby (Zizi)
- Eva Mendes (Monica Fuentes)
- Yorgo Constantine (Chato)
- Brad Jacobowitz (Pedestrian)
- Jimmy Star (Convict)
- Esteban Cueto (Berto)
- Elsa Pataky (Elena)
- Brian Tester (Bodyguard)
- Luis Da Silva Jr. (Diogo)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation