Lady in Waiting (1971)

    En kvinde myrder et familiemedlem og påstår, at det var i selvforsvar og sovepilletåger. Lige en opgave for kriminalbetjenten Columbo.


    VELSKREVET SPÆNDING

    Columbo, sæson 1:

    Murder by the Book (1971)

    Death Lends a Hand (1971)

    Dead Weight (1971)

    Suitable for Framing (1971)

    Lady in Waiting (1971)

    Short Fuse (1971)

    Blueprint for Murder (1971)

     

    Kriminalbetjenten Columbo (Peter Falk) må på overarbejde, da den rige Beth Chadwick (Susan Clark) er "kommet til" at slå sin bror ihjel.

    Mord eller selvforsvar?
    Beth påstår, at det var i rent selvforsvar under et indbrud midt om natten – ovenikøbet, mens hun var påvirket af sovemedicin. Men Columbo aner snart, at der ligger anderledes skumle motiver bag den lille skudepisode, og den rige kvinde får snart ørerne i maskinen.

    Leslie Nielsen i birolle
    Fans af den dygtige halvdanske komiker Leslie Nielsen kan glæde sig over en anderledes afdæmpet præstation her. Han spiller den mistænktes kæreste, der pludselig opdager helt nye sider af Beth Chadwick efter skudepisoden. Hun er nu kold og kynisk, og i forbindelse med at hun overtager ledelsen i familiefirmaet, lægger hun ikke fingre imellem nogen steder.

    Kvindelig kynisme
    Columbo oplever også tydeligt kvindens kynisme og ser det som endnu et tegn på, at der er sket ting i sagen, som vist ikke er helt uskyldige. Episodens skuespil er generelt veloplagt. Endnu en forførende "Columbo"-episode, der underholder i solide 72 minutter.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025