Blood and Wine (1996)
En stenrig vinhandler planlægger sammen med en skrantende forbryderveteran at røve et kostbart guldsmykke, men alt går galt.
GENNEMSKUELIG HISTORIE
Jack Nicholson udgør den absolut største fristelse i retning af at tilbringe halvanden time i selskab med denne thriller. Men det kan efterfølgende roligt siges, at "Blood and Wine" leder ind i fristelsen, for der er absolut ikke meget ved hverken Nicholson eller filmen, der er værd at hæfte sig ved.
En dumhed
Som nærved millioner af andre amerikanske film er "Blood and Wine" baseret på et manuskript uden vilje til fornyelse: Filmen fortæller historien om vinhandleren Alex Gates (Nicholson), der er ved at begå sit livs største dumhed.
Intet går efter planen
Det er, da han planlægger at røve et kostbart guldsmykke sammen med forbryderveteranen Victor Spansky (Michael Caine). Intet går efter planen, og det mislykkede røverieventyr kommer i stedet til at gå ud over et i forvejen skrantende forhold til både kæreste og stedsøn.
Overskruet klimaks
Filmen bevæger sig trygt og forventeligt mod et overskruet klimaks, hvor de onde bliver sat på plads. Undervejs har man i kun ganske få scener kunnet glæde sig over et finurligt sammenspil mellem Nicholson og Caine.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1996, USA, Thriller, Krimi, Drama, Biler på film, 98 min.
Dansk titel: Blood and Wine – en dødelig cocktail!- Jack Nicholson (Alex Gates)
- Stephen Dorff (Jason)
- Jennifer Lopez (Gabriela)
- Judy Davis (Suzanne)
- Michael Caine (Victor Spansky)
- Harold Perrineau (Henry)
- Mike Starr (Mike)
- Antoni Corone (Bartender)
- Marc Macaulay (Guard)
- Mario Ernesto Sánchez (Artie)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation