Big Fish (2003)

    En dygtig historiefortæller har plaget sin søn gennem hele livet med aldrig at fortælle historier fra det virkelige liv. På dødslejet tænker faren tilbage.


    SÆRPRÆGET UNIVERS

    + PLUS: fantasi | æstetik | spil | særpræg
    -MINUS: lidt vel dominerende musik

     

    Man går aldrig helt galt i filmbyen, når der er en Tim Burton-film på tapetet. Selvom "Big Fish" er en af Burtons mere sørgmodige og eftertænksomme film, er den alligevel fuld af den farverigdom og opfindsomhed, der altid kendetegner hans film.

    Fantasifulde historier
    Ewan McGregor og Albert Finney spiller henholdsvis junior og senior-udgaven af den fantasifulde historiefortæller Ed Bloom, der gennem hele livet har fortalt historier, der var lige nummeret for farverige til at kunne stå mål med virkeligheden.

    Sandt eller opdigtet?
    Og dog? Er historierne måske alligevel sande, når det kommer til stykket? Det er det store spørgsmål i filmens slutning, hvor gamle Ed Bloom på sit dødsleje fører endnu en eventyrsamtale med sin søn.

    Forførende begivenheder
    Filmen igennem rejser vi med Ed Bloom gennem forskellige forførende begivenheder. Vi møder fantastiske personligheder og kommer ud i nogle af verdens afkroge, som man ikke troede eksisterede.

    Særpræget personlighed
    Både McGregor og Finney formidler den særprægede Bloom-personlighed til publikum med stor styrke og entusiasme. Det gavner Tim Burtons visioner, at skuespillerne i dén grad er med på idéen og forstærker hele filmens univers, der i forvejen er unikt. Danny Elfmans saftige og kraftfulde musik er grundlæggende interessant, men lidt for dominerende.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2003, USA, Fantasi, Eventyr, Drama, Dyr på film, 120 min.

    Dansk titel: Big Fish
    Instr: Tim Burton Prod: Bruce Cohen, Dan Jinks, Richard D. Zanuck Manus: John August Baseret på: roman a Daniel Wallace Foto: Philippe Rousselot Klip: Chris Lebenzon Mus: Danny Elfman, Buddy Holly
    Priser
    • AAN - Bedste originale musik
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Finney)
    • GG-N - Bedste musik
    • GG-N - Bedste originale sang ("Man of the Hour")