Beck – Monstret (1998)

Grundigt overdramatiseret "Beck"-fortælling med bl.a. evindeligt brummende underlægningsmusik, men episoden er alligevel i sin fortælling endnu en effektiv svensk krimi, der forandrer tv'et i dagligstuen til en potentiel bombe.
 

En ubehagelig overraskelse

Makkerparret Martin Beck (Peter Haber) og Gunvald Larsson (Mikael Persbrandt) får sammen med kollegerne på Stockholms politistation en ubehagelig overraskelse, da specialstyrken detonerer en formodet kuffertbombe. Kufferten viser sig nemlig at indeholde et spædbarn, og skyldsspørgsmålet bliver en væsentlig del af opklaringsarbejdet.

Intens fra første scene
Episoden er intens fra første scene: Det lykkes instruktør Harald Hamrell at pirre nervesystemet, så tid og sted glemmes. "Beck"-historierne er bestemt bygget over en række fortærskede politifilmsklichéer, men de svenske krimier har alligevel pondus og forstand, der hæver dem et pænt stykke over gennemsnittet.
 

Episodiske sidehistorier

I "Beck"-universet er de episodiske sidehistorier markante. Som regel underbygger disse historier fint hovedplottet: Becks forhold til kvinder og til sin datter – og naboen på altanen – men af og til kniber det med sammenhængen, og sidehistorierne kan synes noget kejtet "proppet ind" i helheden, som det er tilfældet i denne fortælling.