I løvens tegn (1976)

    To ældre damer skriver om deres erotiske oplevelser på et slot ved århundredeskiftet. Men da de skriver under pseudonym, er det genstand for en del virak.


    BUNDLØSE TRUSSER

    Sammenhængende film:
    I jomfruens tegn (1973)
    I tyrens tegn (1974)
    I tvillingernes tegn (1975)
    I løvens tegn (1976)
    I skorpionens tegn (1977)
    I skyttens tegn (1978)

    Dette er den fjerde af i alt seks film i den erotiske "tegn"-serie, hvor uindpakket sex går hånd i hånd med lystspilskomik, som vi kender den.

    Markedsføringstrick
    Denne kombination var et gennemsigtigt markedsføringstrick, så det pornografiske indhold kunne gøres legitimt for selv fru Hansen: Poul Bundgaard og Ib Mossin har jo fremtrædende roller, så kan det da ikke være så slemt?

    Rigeligt med fjamsehår
    "I løvens tegn" er ét langt lummert potpourri af nøgenlancier, skrævende kvinder i nøgenspagat og liderlige mænd bag gloryholes. Alt sammen pakket i rigeligt med fjamsehår. Så har man i grove træk filmens indhold.

    Regulært folkekomedieplot
    Bag dette vulgære udtræk gemmer sig desuden et regulært folkekomedieplot: To ældre damer skriver i 1934 en kontroversiel bog. Den indeholder deres memoirer om tiden på grev Johans slot, hvor de var ansat ved århundredeskiftet.
     

    En værre liderkarl

    Grev Johan (William Kisum) var en værre liderkarl, der bl.a. praktiserede "gæt hvis det er": En leg centreret om gloryholes, hvor kvinder så red på tilfældige tissemænd.

     

    Udklædt som dame

    Så intet under, at de nu aldrende forfatterinder er nødt til at udgive memoirerne under pseudonym – og valget falder på deres nevø. Nu bliver nevøen genstand for megen opmærksomhed i medierne og – udklædt som dame – ligeledes genstand for Poul Bundgaards liderlighed.

    Eksplicitte bollescener
    Filmen er trods sine eksplicitte bollescener utroligt uskyldig og i bedste fald ufrivilligt erotisk komisk. Sexscenerne udgør under alle omstændigheder den største morskab i filmen, mens de enorme mængder lystspilsfyld er plat og ligegyldigt.

    Ikke overvældende skuespil
    Poul Bundgaards hysteriske rolle rummer et par sjove detaljer, men ellers er det forventeligt nok ikke på skuespilssiden, vi bliver overvældet. Det, der gør en sådan film interessant, er det historiske element – i pornofrigørelsens tegn så at sige – og den serielle dyrkelse af lystspil sammen med sex, en genrekombination, der skulle vise sig at tage kegler hos det danske og ikke mindst udenlandske publikum.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025