Qivitoq (1956)
En ung kvinde tager til Grønland for at overraske sin mand, kun for at blive skuffet og havne hos en mavesur udstedsbestyrer.
DRAMA HØJT MOD NORD
Nordisk Films 50-års jubilæumsfilm er et klassisk intrigant (og noget teatralsk) drama, der blødes op af den bjergtagende fotografering i et indtagende portræt af Grønland.
Utroligt smuk indramning
Den utroligt smukke indramning hører til blandt sjældenhederne i dansk spillefilmsproduktion og var særligt i 1956 en unik location. Det gør filmen både eksotisk og dragende med denne virkelighedens kulisse. Så betyder det mindre, at plottet lader en del tilbage at ønske.
Mørk stemning
Den unge Eva Nygaard (Astrid Villaume) ankommer i filmens åbningsscene til Grønland. Hun er kommet hertil for at overraske sin forlovede, der er læge på stedet.
En uventet rejse
Eva erfarer dog hurtigt, at hendes forlovede har en affære med en sygeplejerske, og i skam og sorg ønsker hun blot at komme hjem igen. Da det ikke er muligt at komme til Danmark lige med det samme, foreslås hun at tage et stykke væk, til en udstedsbestyrer, og han er bestemt ikke venligt stemt over at skulle have kvindfolkebesøg, men stemningen kan jo ændre sig...
Mindre væsentlige sidehistorier
Som mindre væsentlige sidehistorier til dette klassiske jalousi/forelskelsesplot gives noget utroværdige indblik i de lokales hverdagsliv, særligt fangeren Pavia (Niels Platou), der ønsker at være fisker, men bliver mobbet og er tæt på at tage sit eget liv.
Skepsis fra Grønland
I Grønland var man da heller ikke synderligt begejstret for "Qivitoq"s skildring af det grønlandske samfund – men til gengæld glade for den visuelle fremstilling.
I en klasse for sig
Poul Pedersens fotografering er i en klasse for sig. Den grønlandske storhed, hemmelighedsfuldhed og uovervindelighed indfanges i maleriske scener af stor skønhed.
Ekstra skønhed
Den utroligt smukke digitale restaurering af filmen yder billederne megen ekstra skønhed. Væk er langt det meste af tidens naturlige kornethed, og den knivskarpe udstråling giver billederne en helt ny tidløshed.
Skummende affekt
Poul Reichhardts skummende affekt er i begyndelsen noget ensidig, men dog underholdende, og så bløder han jo også op takket være de noget tyndslidte klicheer omkring ham.
Frustreret Balling
I det hele taget er det ikke i skuespillet, "Qivitoq" har sine forcer. Erik Balling var selv godt og grundigt frustreret over, at Leck Fischers manuskript umuliggjorde en naturlig dialog.
Filmens højdepunkt
Filmens højdepunkt er optaget på en gletsjer. Disse scener rummer både enorm skønhed og er visuelt spektakulære i deres sjældne troværdighed.
Naturens kraftfulde virkning
Naturens kraftfulde virkning skal ikke undervurderes på film. "Qivitoq" kalder på en række moderne undertrykte instinkter i os. Uden om det let krukkede plot yder inddragelsen af naturens storhed således en meget stor tiltrækningskraft.
Klog instruktion
Dette skyldes ikke mindst Ballings kloge instruktion. Isbjerge og bygder er inddraget med et engagement og en sans for det hemmelighedsfuldes puls.
Musikken nedtonet
Svend Erik Tarps bombastiske filmmusik spiller heldigvis en mindre central rolle. Mange af de skønne naturscenarier får lov til at stå alene, så meget desto mere virkningsfuldt.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1956, Danmark, Drama, Familie, Romantik, Bjerge på film, 118 min.
Dansk titel: Qivitoq – fjeldgængeren- Poul Reichhardt (Jens Lauritzen)
- Astrid Villaume (Eva Nygaard)
- Gunnar Lauring (Marius Mariboe)
- Randi Michelsen (Fru Mariboe)
- Bjørn Watt-Boolsen (Dr. Erik Halsøe)
- Kirsten Rolffes (Kirsten Prage)
- Niels Platow (Pavia)
- Dorthe Reimer (Naja)
- Justus Larsen (Nuka)
- Johanne Larsen (Cæcilie)
- Edward Sivertsen (Zakarias)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste udenlandske film
- CAN-N - Palme d'Or-nominering