Engelen (2009)

Barskt og følelsesbestialsk drama uden nogen form for påtagethed eller snylterisk selvransagelse. "Engelen" er en ægte formidlet tragisk historie om pigen Lea, der efter en traumatisk barndom ender som stiknarkoman og vælger at overdrage sit spædbarn til en plejefamilie.

Ingen sensationslyst
Tilgangen til dette intense og højspændte plot er alt andet end sensationslysten. Instruktør Margreth Olin vil intimiteten frem for det ekspressive: den mørke sindstilstand snarere end de brusende violiner. På trods af et historisk spænd over nærmere 20 år fungerer filmen ubrudt intensivt og vedkommende i en universelt smertende historie.

Nedsmeltning
Nedsmeltningsprocessen for den ellers kønne og begavede Lea gør rigtigt ondt, når forhistorien er så smukt og detaljerigt skildret. Dette medfører en helt naturlig empati Lea og tilskueren imellem, der gør hendes dramatiske beslutninger hårrejsende personlige.

Visuelt neutral
Formidlet visuelt neutralt og uden overdreven musikalsk indpakning står "Engelen"s budskaber knivskarpt som pulsslag på et lidende menneske.

Vindens susen i træerne
Når vinden suser i træerne, får vi så uendeligt meget mere autenticitet og psykologisk nerve, end når violinerne bruser, og i det fleste scener har Olin foretaget de rigtige valg.

Nærværende
De store temaer vold, svigt, virkelighedsflugt og underkastelse er alle nærværende i den stringent ukrukkede formidling.
 

Livs- og dødsangst

Således kommer de enkelte personers livs- og dødsangst til udtryk i dén psykologiske intensitet, der strømmer indefra. En perlerække af flotte skuespillerpræstationer sørger for den ultimative ægthed.