Karla og Jonas (2010)

    Et par store børn tager i al hemmelighed til Aarhus for at lede efter en biologisk mor til en dreng, der det meste af sit liv har været anbragt på børnehjem.


    HÆNDERNE OVER DYNEN

    Den sidste historie i filmtrilogien om teenagetærskel-pigen Karla er mere forjaget, end det er trængt. Det er vældig gode børne- og ungdomstakter og tilløb til helt igennem hjertelige gengivelser af den svære alders kvaler, men filmen hænger ikke helt troværdigt sammen.

    Et sommerkys, der gjorde indtryk
    Efter sidste sommer at være blevet kysset af Jonas, er 12-årige Karla stadig lidt langdistanceforelsket. Da veninden Katrine opfordrer hende til at ringe til ham, bliver det uskyldige kærestepar snart genforenet, fra Karlas side under falsk påskud af at skulle skrive en skoleopgave om det børnehjem, hvor Jonas bor.

    Hemmelig Aarhus-tur
    Snart er de to hemmeligt på vej til Aarhus for at lede efter Jonas’ biologiske mor. Han har hidtil ikke kendt hendes navn, men nu er identiteten afdækket - dog med den udfordring at hun lyder det møgborgerlige navn, Nanna Nielsen.

    En søgen efter mammy
    Det er i denne søgen efter mammy, at filmen bliver lidt for fantastisk og forfalden til overdrivelser (der fremmer den barnlige forståelse.) Bundtroværdigt for den voksne tilskuer er det i hvert fald ikke. Så er der mere umiddelbarhed og charme over Karlas hjemlige udfordringer, tærsklen til voksenlivet og de mange (forældre)frustrationer, det medfører.

    Mor står for skud
    Ellen Hillingsøs mor står for skud, mens Nikolaj Kopernikus’ far er mere fritaget - måske fordi han er bedre til at distancere sig fra det mellemkvindelige mor/datter-gnideri og fra sidelinjen kan komme med de helt rigtige perspektiverende betragtninger.

    Charmerende par
    Elena Arndt-Jensen og Joshua Berman udgør et charmerende pre-teen couple på danmarkstur, men deres Aarhusoplevelser og medfølgende tyndt skrevne voksenbiroller hjælper ikke filmen bedre i mål.

    På den pæne måde
    "Præpubertær på den pæne måde" var en af overskrifterne i dagspressens modtagelse af filmen, der helt overordnet fik middelmådige karakterer. Det er da også både lidt for pænt og karikeret, bl.a. er børnenes møde med "det mørke Jylland" tegnet meget hårdt op - ikke mindst med fjollede og ekstraordinært dialektiske typer (Bodil Jørgensens deliriske kattedame hører til blandt hendes mest pjattede roller.)

    Ungdomsvenlige popsange Filmen er i øvrigt jævnt (over)oversået med ungdomsvenlige popsange, gerne "sjælere", der kan fjerne den sidste lille potentielle tvivl blandt det unge publikum: dette hér er en romantisk road movie.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020