Fort Apache (1948)

John Fords kavaleritrilogi:

Fort Apache (1948)

She Wore a Yellow Ribbon (1949)

Rio Grande (1950)

Den første film i John Fords såkaldte "kavaleritrilogi", der blev til over tre effektive år, er også den klart svageste. "Fort Apache" skal reelt knitre i op imod en time og femogfyrre minutter, før der kommer bare en anelse styring over begivenhederne (afledt af de længe ventede kampscener). Og det er faktisk lidt svært at sidde model til, mest af alt fordi handlingen inden da har flagret – om ikke formålsløst – så i hvert fald yderst ukoncentreret og med skuespil i nogle af birollerne, der bedst kan betegnes som unødvendigt manieret.

"Fort Apache" er i grunden alt det, der ikke kendetegner John Fords bedste film. Det er nærmest en (ufrivillig?) farce med de virkelig talrige og tarvelige falde på halen-seancer og medfølgende platte dialoger – og næppe et ret retvisende billede på, hvordan soldater agerede på og mellem vagterne. Samtidig styrer Richard Hagemans stemningsledende underlægningsmusik næsten hele vejen igennem i alt fra komiske letløb til højdramatiske krigselegier. Det er ikke kønt, og det er mest på grund af de ikoniske John Ford-landskaber med Arizonas spidse bjerge som bagtæppe samt et par nogenlunde habile herrepræstationer fra Wayne og Fonda, at denne klassiske (ikke)western redder sig selv hæderligt i mål.

Den selvbevidste og temmelig arrogante oberst Owen Thursday (Henry Fonda) overtager i 1870'erne kommandoen over Fort Apache i Arizona. Han behandler soldaterne hårdt, afviser kaptajn Kirby Yorks (John Wayne) erfarne råd og er fast besluttet på at genvinde militær ære ved at besejre apacheindianerne. Thursday blander sig også i datteren Philadelphias (Shirley Temple) forhold til en ung løjtnant, som han anser for at være under hendes stand. York forsøger at forhandle fred med apachelederen, men Thursday bryder aftalen og tvinger dermed apacherne til at angribe. Selv da York advarer ham om, at hans plan vil ende i katastrofe, leder Thursday regimentet ud i et håbløst angreb. Han og mange af hans mænd bliver dræbt. Til sidst udråber hæren Thursday til martyr og forbillede, selv om York ved, at det var hans egen stædighed, der førte til massakren. York vælger at lade legenden bestå frem for at afsløre sandheden.