Meanwhile in Namibia (2026)

I rigtig mange henseender skeler tyske Jonas Spriestersbach til genrekollegaen Ulrich Seidl fra Østrig – og med god grund.

Hvorfor ikke bruge lidt fra mesterens værktøjskasse, som vi fx så det i Safari (2016)... uden at pinlighedsfaktoren dog på nogen måde er et mål i sig selv for Spriestersbach. "Meanwhile in Namibia" er blot en fascinerende ærlig og enkel formidling af en noget overset historisk ugerning. Spriestersbach formidler både underholdende og historisk velfunderet og tegner et portræt af Namibia, der både er moderne og oldnordisk – med fint blik for det historisk (og nutidige) racistiske og de små hverdagssituationer, der bedre end lange og tørre fortællerindføringer eller interviews former et par teknisk diminutive historietimer, du helst ikke vil slippe (ofte filmet i tablerauer og i et ærligt lydbillede).

Filmen giver et skarpt, nuanceret og struktureret blik på de langvarige konsekvenser af Det Tyske Kejserriges folkedrab og kolonisering af Namibia i starten af 1900-tallet (især mod herero- og nama-folkene) samt det nutidige forhold mellem Tyskland og Namibia. Gennem herligt neutrale portætter af alt fra lokalbefolkningen til særligt tyske turisters overflod af alt står dokumentaren uslebet og i høj grad overladt til tilskuerens egen perspektivering... uden at (for)dømme mere end det gennemsnitlige.