Only Beautiful Things to Look At (2026)

Intenst, men lidt for forudprogrammeret og samtidig tørt intovert historisk vingesus-drama fra Tjekkoslovakiet. På et afsidesliggende distriktshospital er den succesrige og tilsyneladende følelsesmæssigt afstumpede overlæge og gynækolog Ingrid (Anna Geislerová) i midten af 1980’erne jævnligt i gang med rutinemæssigt reproduktive indgreb – herunder tvangssterilisationer af romakvinder, som statsmagten systematisk har reduceret til et "demografisk problem". Ingrids stillestående tilværelse og blinde accept af systemets overgreb rystes dog, da hun opbygger et venskab med den yngre og mere spontane kollega Agáta (Simona Boledovicova). Mødet med Agáta og konfrontationen med de menneskelige konsekvenser af gynækologarbejdet tvinger langsomt Ingrid til et moralsk opgør med det regime og den praksis, hun har været en loyal brik i.

"Only Beautiful Things to Look At" holdes visuelt strengt afdæmpet. Konflikterne ligger i blikke, faste indstillinger og tavshed snarere end i store, udtryksfulde udbrud. Og dette greb er virkningsfuldt, men ikke nødvendigvis så stringent, som det er anvendt af instruktør og manusforfatter Ivan Ostrochovský. Billederne er markante, kunstneriske, ofte mørke og kolde – i et forsøg på at afspejle det kølige hospitalsmiljø og som et spejl på de endnu køligere og helt rutinemæssigt gennemførte handlinger på sagesløse kvinder. Filmen er således endnu et indspark i en tradition af fortællinger, der søger opgøret og muligvis også renselsen gennem konfrontation med fortidens spøgelser og ugerninger – som også dansk film har forsøgt med blandt andet Louise Friedbergs Eksperimentet (2010).

Disse dagsordner har det med at blive lidt et benspænd for (melo)dramatisk funderede film med så meget både politisk, historisk og følelsesmæssigt på hjerte, simpelthen fordi logikken og moralen er kendt på forhånd, og de iboende energier kan blive trængt lidt op i en krog. Det er også tilfældet med "Only Beautiful Things to Look At", der nok er både flot (og pænt spillet), men som aldrig når sit maksimale moment.