Lover, Not a Fighter (2026)
20-årige, slovakiske Andrej bor hos sin bedstemor og forsøger at få styr på sit liv – og især sit alkoholforbrug. Da han møder Míša, som han forelsker sig i, bliver hans planer om at holde sig for sig selv udfordret.
"FØLT UNGDOMSPORTRÆT"
Martina Buchelová spillefilmsdebuterer med dette slovakisk/tjekkisk koproducerede coming of age-drama med komiske undertoner. 20-årige slovakiske Andrej (Adam Kubala) bor hos sin bedstemor og forsøger at få styr på sit liv – og især sit alkoholforbrug. Dybest set har han besluttet sig for at holde sig for sig selv for tid og evighed. Men da han møder Míša (Michaela Kostková), som han forelsker sig i, bliver hans planer udfordret. Deres spirende forhold udvikler sig gennem en række komiske og kaotiske situationer, mens Andrej og de andre unge omkring ham forsøger at finde ud af, hvem de er, og hvor de hører til.
Det mest interessante ved "Lover, Not a Fighter" er egentlig tonen i fortællingen. Instruktør Martina Buchelová skabet ikke en film, der belærer publikum om alkoholisme, ensomhed, grooming eller manglende mandlige forbilleder. Hun forsøger i stedet at vise (unge) mennesker, der er modsætningsfyldte og både kan være hårde, latterlige, sårbare og omsorgsfulde. På denne baggrund kombinerer filmen – relativt ubesværet – de alvorlige emner med en sart og sød romantik, en kæk humor og en næsten dokumentarisk umiddelbarhed. Samtidig er den visuelle stil særdeles legesyg med både elementer af tekst i billedet, SoMe-højkantsformat og i det hele taget bare en levende formidling. Lidt sværere bliver det efterhånden at føle sig konstant grebet af filmens vedvarende mange spring i tempo og humør, men smilene er alligevel svære at tørre af i mødet med særligt den skæve ungdomsforelskelse.
Adam Kubala er skøn i den markante hovedolle som Andrej: Fuld af charmerende uforudsigelighed, der sjældent peger tilbage på alkoholmisbruget, men snarere på en lidt skør personlighed, der ikke er bange for at tage pis på hverken sig selv eller tilværelsens ulidelige... Han bliver sindbilledet på filmens rodløshed, som den kommer til udtryk i alt fra visuel stil til ungdomsportæt.
Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2026, Slovakiet, Drama, Psykologisk drama, Romantik, Teenagere, Coming of Age, 108 min.
Dansk titel: Milovník, Nie Bojovník- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation