Mr. Nobody Against Putin (2025)

Lidt af en rørende øjenåbner, der ikke viger tilbage for hverken det farlige eller det politisk (u)korrekte. Oscar-vinderen "Mr. Nobody Against Putin" er beundringsværdigt mådeholden i sin formidling af dén groteske virkelighed, som Putin-regimet befaler over alle Ruslands skoler.

Skolelæreren Pavel Talankin er i forvejen lidt af en risikovillig rebel og systemkritiker, da han bliver kontaktet af europæiske filmfolk. De vil have ham til at bidrage til en international dokumentation af skolehverdagen efter Ruslands invasion af Ukraine – og dén udtalte propaganda, der nu kræves indflettet i undervisningen.

Selvom Pavel godt er klar over, at dette på et tidspunkt kræver, han går under jorden, er han villig til at løbe en enorm risiko. Da han i forvejen er ansat som skolens primære videofilmer, har han let adgang til kilderne.

Dokumentaren forsøger ikke at male hverken fanden eller glansbilleder på væggen: Fortællingen er et forholdsvis nøgternt, men selvsagt Putin-kritisk, indspark i en samtid præget af umenneskelig – og uretmæssig – krig i regionen. For den oplyste europæer kommer propagandametoderne i undervisningen næppe som overraskelser, men filmen evner alligevel at præsentere dem med skøn underkæbetabende pondus.

Stilen i (u)virkelighedsgengivelserne søger således ikke det fantastiske eller farvede, og det er dokumentarens helt store force. Samtidig er Pavel Talankin et naturtalent på flere (film)fronter og som sådan et fund for denne primært dansk producerede film.