Citizen Ruth (1996)

Fem år efter afgangsfilmen The Passion of Martin (1991) spillefilmsdebuterede Alexander Payne med denne perle af en bittersød komedie: "Citizen Ruth" er herligt bramfri, politisk ukorrekt og forbilledligt spillet – og på mange måder helt sin egen.

Ikke helt ulig Todd Solondz' bedste værker kærtegner – og overskrider – Alexander Payne med kyndig hånd de mange grænser, der naturligt opstår ud af den veloplagte fortællings mange udsving. Der bliver således ikke holdt nogen hænder under hovedrollefiguren Ruth Stoops (Laura Dern) og hendes pinsler.

Guderne skal vide, at Ruth ikke ligefrem er den skarpeste kniv i skuffen. Noget, hendes store misbrug af lim- og spraymalingsdampe næppe forbedrer. Hun er også netop blevet gjort med rogn af en bøvet og voldelig liderbørge og må selv ligge og rode med konsekvenserne. Hun får hjælp fra uventet kant, da hun betales ud af detentionen af abortmodstanderne hr. og fru Stoney (Kurtwood Smith og Mary Kay Place). De tager sig nu kærligt af den – på alle måder – skæve Ruth i forsøget på at vinde hende over på deres side... med begrænset effekt.

Laura Dern spiller røven ud af den diminutive joggingbuks med opstrittende g-strengstrusse. Et syn, der i øvrigt kan få den ellers så retskafne hr. Stoney til at spærre øjnene op i en mindeværdig scene. Mindeværdige scener er her heldigvis mange af. Filmen forfører, underholder og overrasker i sin underfundigt underspillede, men samtidig bastant karikerede komik. Hér trives alle skuespillerne helt ud i de små biroller, men det er særligt Laura Dern, der fortjener ustoppelige klapsalver for sin sjæleudkrængende ekstrempræstation udi "ekstremt udadreagerende kvinde forsøger at forstå verden omkring sig."

Kurtwood Smith og Mary Kay Place er også vidunderlige som abortens modstandere nr. 1 og 2 (Norm Stoney synes dog at være vundet over på denne side, snarere end at være inkarneret.) Og Swoosie Kurtz funkler som den kælne Diane Siegler, der viser sig at gemme på et par hemmeligheder.

Og så er der vidunderlige M.C. Gainey som den fandenivoldske "dørvagt" Harlan, der konsekvent afviser en slags kejtet tilnærmelse fra Ruth ved vredt at vaske sig under armene med køkkenets småsure viskestykke... Også Kenneth Mars er i sit komiske es som "abortmodstandslægen" dr. Charlie Rollins. I andre små roller fremstår stjernerne Burt Reynolds og Tippi Hedren omvendt noget ude af sync med komikkens dna.

Det er svært at få smilene og armene ned i mødet med Alexander Paynes skæve humor. Dén fortsatte han med stor succes i sin næste film Election (1999).