Kvindesind (1980)

Svenske Stig Björkman var konsulent på Det Danske Filminstitut fra 1975-77 og skrev og instruerede i 1980 – som sin eneste danske spillefilm – det psykologiske drama "Kvindesind", der fabulerer over 11 timer i Lenes (Lotte Tarp) liv.

Ved en korsvej

Lene står ved en korsvej... erfarer vi sådan lidt en passant... i valget mellem ægteskabet med Steen (Peter Schrøder) og dets snærende bånd – eller forelskelsen i amerikanske Michael (George Bamford).

Form over indhold

Det er faktisk handlingen i den fortættede, men ikke-engagerende kammerspilsfortælling. "Kvindesind" er nemlig langt mere interesseret i sin form: Björkman og fotograf Dirk Brüel er optaget af lange indstillinger, der forsøgsvis skal agere spejl på kvinden i centrum og hendes svære overvejelser.

Anderledes visuelt udtryk

Men dén dur bare ikke, når grundlaget for spændstighed i hele projektet reelt er undergravet fra første scene. Tilbage er egentlig kun "fascinationskraften" i det trods alt anderledes visuelle udtryk – og den determinerede indfangelse af parcelhusets lettere klaustrofobiske firkantsæstetik. Enkelte udendørsoptagelser (som regel agile snaps af Lene i familiens Volvo 244 på en tilkørsel til motorvejen) skaber lidt tiltrængt bevægelse og variation.

Ingen gennemslagskraft

Ingen af skuespillerne har den mindste chance for at tilegne sig gennemslagskraft i den fesne fortælling. Det fungerer kejtet og tyngende, når der i scenerne med Lenes amerikanske flirt slås over i engelsk. Underlægningsmusik er her relativt lidt af: Udover musik i handlingen (af Satie [hvem ellers!, kom nu, vis lidt klassisk opfindsomhed] og Anne Linnet) stikker Ralph Lundstens underfundige electronica indimellem hovedet frem.