Mord i Paradis (1988)

Sammenhængende film:

Mord i mørket (1986)

Mord i Paradis (1988)

Alt andet end vanedannende godt – og ingenlunde Dan Turèlls kriminalforlæg værdigt. "Mord i Paradis" blev det andet og sidste forsøg på at gøre en national kassesucces ud af fortællingerne om københavnerjournalisten John Larsen (Michael Falch).

Ikke meget positivt at fremhæve

Faktisk er Sune Lund-Sørensens to Turèll-filmatiseringer svære at fremhæve for ret meget positivt. 1980'er-stemningerne kommer ligesom af sig selv, og det er dem, det er sjovest at betragte i mødet med krimierne i dag.

Provinsforagtende

Denne gang rejser journalisten med Mærsk-indenrigsfly til Billund. Herovre i provinsen, som han dybest set foragter, vil han grave i forholdene omkring et mord på massageklinikken Paradis.

Dikkedik i vente...

Men han bliver mødt af udkantsbøverter, der bliver grove i filten over hans københavneri... når ellers, han har tid til opsøgende arbejde. Meget af tiden går nemlig med at bage på og siden dikkedikke med den storgarnede advokat Gitte Bristol (Susanne Breuning).

Uden interesse for genren

Som krimi er "Mord i Paradis" ingenlunde forløsende. Der er reelt ingen interesse i at udforske hverken romanforlæggets mørke sider eller genren som sådan. Filmen er langt mere interesseret i at dyrke de små og fimsede intriger, slagsmål og bollescener, som journalisten hele tiden havner i.

Ganske ubehjælpsomt

Det er ganske ubehjælpsomt og forfladiget – forstærket til det ypperligt komiske af manglen på skuespilsevner fra både Michael Falch og en lang række (amatør)biroller. Det er svært helt at fatte, at manuskriptet er begået af Erik Balling og Henning Bahs (i samarbejde med instruktøren.). Bjørn Puggaard-Müller havde hér sin sidste (arketypiske) filmrolle som kontorbundet politidirektør.