Wide Awake (1998)

Året før gennembrudsfilmen The Sixth Sense (1999) – en noget anden og anderledes formende oplevelse – barslede M. Night Shyamalan som både instruktør og manusforfatter med denne hvinende sødladne coming of age-dramakomedie, der skildrer 10-årige Joshuas (Joseph Cross) stræben efter at få en "mus-samtale" med Vorherre.

Mentalt skidtmas 10-årig

Joshua er nemlig mentalt skidtmas ovenpå tabet af sin elskede bedstefar (Robert Loggia) og vil via sin "direkte adgang" til de øvre luftlag på sin katolske kostskole søge en forklaring på døden, livet og alt midt imellem. Undervejs bliver han skuffet, men måske venter alligevel en spirituel overraskelse i kulissen...

Udtalt poleret

"Wide Awake" er udtalt poleret i alle facetter. Glat som skønhedsguruen Ole Henriksens nycremede kinder og mindre ægte og oprigtig end selv det allermest kunstigt serverede smil. Det er i sandhed en lineær fortælling, der afvikles komplet uden inspiration og med skuespil, der er så opstillet og "spillet", at naturlighed aldrig er i nærheden af at trænge igennem.

Oser af indstudering

Både scenerne med børnene og de voksne oser af indstudering snarere end indlevelse, og "søde" små fremspring som fx Joshuas første æggende møde med en pige-forelskelse står som markante vidnesbyrd på en manglende føling med, hvad der falder troværdigt ud.

Grænser til det uudholdelige

En lirum-larum-"nuttet" underlægningsmusik indrammer det i forvejen pussenussede, så helhedsoplevelsen grænser til det decideret uudholdelige.