The January Man (1989)

"The January Man" (dansk biotitel: "Kalendermordene") kom, så og sejrede – ikke. Den umage genreblandingsfilm blev lanceret med fuld studiemuskelspænding, og der var således ikke sparet på ret meget. Det ses ikke mindst i den imponerende perlerække af stjerneskuespillere.

Nydeligt filmhåndværk

Det pæneste, der kan siges om filmen, er faktisk lige præcis, at den er baseret på nydeligt filmhåndværk og har disse æggende, funklende navne på rollelisten: Kevin Kline, Susan Sarandon, Harvey Keitel, Mary Elizabeth Mastrantonio, Danny Aiello, Rod Steiger og Alan Rickman... for blot at nævne de øverst krediterede.

11 fruentimmere slagtet

En kvindeseriemorder er løs i New York og har allerede slagtet 11 fruentimmere, da ledelsen i politikorpset indser, at der må andre boller på suppen. Meget mod politikaptajnen Vincent Alcoas (Danny Aiello) vilje genindsættes på borgmesterens (Rod Steiger) ordre den aparte eksbetjent Nick Starkey (Kevin Kline) som kriminalbetjent. Han kan efter sigende noget helt særligt, og der er brug for hans egenskaber udi opklaringsarbejde, hvis ikke kvinde #12 snart skal ligge kvalt i en lejlighedsdør.

Lidt af en character

Nick Starkey er lidt af en character: Han starter med at rydde sit kontor for inventar. Han har brug for plads, en espressomaskine, sin talende papegøje... og assistenten Ed (Alan Rickman), en kreativ type, der – udover at male små nuttede fugle på væggene – også er ferm ved en computer.

Fokus på politiarbejdet!

Starkey er også en womanizer. Han dikkedikker således både med surmopsede brormand/politikollega Franks (en meget ynkelig Harvey Keitel) kone Christine (Susan Sarandon) og den betuttet-überfeminine volumenkrøltop Bernadette Flynn (Mary Elizabeth Mastrantonio). Men hovedfokus skal helst være at få stoppet seriemorderen i tide!

Mikser alt

"The January Man" mikser rundhåndet, men uskønt alt, hvad mikses kan. Ikke mindst genrer: Filmen er først og fremmest en komedie, hvorfor det da også fungerer manøvreukampdygtigt at klaske et seriemorderelement ned over de pyssnyssede begivenheder.

Svære arbejdsbetingelser

Skuespillerne har det virkelig svært med at eksekvere fra John Patrick Shanleys manus (det var ham, der (uforståeligt!) vandt en Oscar for Moonstruck (1987) og 20+ år senere instruerede den fantastiske Doubt (2008)).

Fascinerende skue

Det er svære betingelser i en ambitiøs film, der kæntrer, før den reelt er kommet i gang. Det er som sådan fascinerende at bevidne i dag, hvor galt, det er gået under optagelserne – og ligeså fascinerende, at ingen trak i håndbremsen allerede i udviklingsfasen.