A Deadly American Marriage (2025)

    Et bestialsk mord på en familiefar peger på en særdeles overlagt handling. Men familieforholdene viser sig at være betændte.


    VAR FAR (U)SKYLDIG?

    Dragende beretning fra det virkelige livs krimi-annaler. En irsk familiefar i et amerikansk parforhold findes brutalt myrdet, helt åbenlyst slået ihjel af nogle af dem, der burde elske – eller i hvert fald passe på – ham.

     

    Ikke noget åbenlyst svar

    Men hvorfor blev han myrdet? Og hvorfor  brutalt, at stykker af kraniet (med hår på) lå spredt ud over gulvet efter mødet med svigerfars baseballbat? Svaret er måske ikke helt så åbenlyst, som det kunne antages...

     

    Søger efter sandheder

    I en blanding af interviews med mandens nærmeste familie, herunder hans nu næsten voksne børn, og dramatiserede elementer søger "A Deadly American Marriage" efter sandheder på en relativt nervepirrende facon.

     

    Universelt betændt

    Det er en universelt betændt fortælling om hævn, magt, begær, misbrug og andre afsindigheder. Velindpakket og temmelig fascinerende i den absurd eskalerende vold, der umiddelbart ingen ende vil tage.

     

    Tænding efterlyses

    En sidste tænding efterlyses dog, så virkelighedens vanvid i højere grad havde kunnet kradse lidt i overfladen. Dokumentaren henter således ingen egentlig forløsning, men forbliver kun moderat æggende.



    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2025, Storbritannien, Dokumentar, Biografi, Krimi, Børn på film, Teenagere, Biler på film, 102 min.

    Dansk titel: A Deadly American Marriage
    Instr: Jessica Burgess, Jenny Popplewell Prod: Jessica Burgess, Jenny Popplewell Foto: Neil Barrett, Brendan Easton; Luke Menges Klip: Simon Barker Mus: Nathan Halpern
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation