The Void (2016)

Overspændt og uforløst canadisk monstergyser, der samtidig monstergerne vil agere mystikkens epicenter ved at ryste posen godt og grundigt i flere uforklarlige retninger.

Gode kort på hånden

Ikke ret meget lykkes fuldt ud overbevisende for instruktør- og manuskriptmakkerparret Jeremy Gillespie og Steven Kostanski, selvom "The Void" rent tematisk og locationmæssigt umiddelbart har gode kort på hånden.

Med køkkenkniv i hånd...

En lille gruppe mennesker – herunder et par sårede politibetjente – fanges på et mørklagt og både personale- og patientmæssigt stærkt "underbemandet" hospital. Udenfor står der horder af Ku Klux Klan-lignende, kappeklædte skikkelser med hver sin køkkenkniv i hånden.

Et gustent monster

Og som om, dét ikke var nok. Ind på hospitalet har sneget sig et yderst gustent monster, der formerer sig i alle retninger, praktiserer, hvad man vist godt kan kalde "udvidet selvskade" (døm selv den særlige headbanging) – og ikke viger tilbage for en god omgang menneskekropsstjælende udvidelse...

Alt for tændt

"The Void" er desværre alt for tændt – uden styring. Det kommer både til udtryk i selve plottet, der aldrig helt giver mening, og i indpakningen, der især forsvinder i et outreret lyddesign med oceaner af bragende og ligegyldig underlægningsmusik.

Omvandrende døde

Typerne i det lille rollegalleri vækker heller ikke den store interesse, og flere af de implicerede, der kan tænkes af være omvandrende døde, er serveret uden den nødvendige både spillemæssige og tekniske (cgi)-tæft.