Sinners (2025)

Der er lagt rigeligt med optændingsbrænde under Ryan Cooglers genrekonglomerat "Sinners", der blander magtfulde sorte ganstermænd med tiltagende mystiske gys. For der foregår noget råddent i Clarksdale, Mississippi i 1932...

Penge på lommen

Tvillingebrødrene Smoke og Stack (begge spillet af Michael B. Jordan) vender hjem til deres barndomsegn efter at have givet den gas i Chicago som rendyrkede sorte mafiabøffer. De har masser af uartige penge på lommen og vil skabe et såkaldt juke joint, en afro-amerikansk bar med musik, dans og fadbamser.

Paranormale undertoner

For at få succes med dét mål lukrerer brødrene på deres mafiabaggrund, hvor der bl.a. så let som ingenting kan plaffes en knæskal i smadder, når der skal statueres et eksempel. Snart begynder der dog at ske tiltagende mystiske sager på hjemegnen – og de har paranormale undertoner...

Smart i en fart

"Sinners" er smart i en fart-1930'er-periodegys med et par smækre twists. Men desværre alt sammen på den krukkede måde, hvor ikke meget – hvis noget – falder den mindste smule troværdigt.

Konstrueret

Billederne af landlivet blandt sorte bomuldsplukkere og kirkegængere er da meget yndige, men de opleves faktisk også i vid udstrækning som konstruerede. Lidt frisk grus er fx strøet ud for at skabe en "1930'er-vej", men lugter langt væk af hurtig løsning. Eksemplerne er mange.

Krukket genremiks

Mere problematisk er det nævnte krukkede genremiks, der aldrig fungerer hverken alene eller sammen. Fingerfletningen på tværs af tidsbillede, overnaturligt gys og gangster-smartness skriger til himlen.

91 % musikunderlagt

Allerværst er dog i virkeligheden det konstante tæppebombardement af musak, der akkompagnerer stort set 91 % af handlingen, enten som grimt pludrende jazz-bagtæppe eller up front-bragende unga-tjunga.