Sinners (2025)

Der er lagt rigeligt med optændingsbrænde under Ryan Cooglers genrekonglomerat "Sinners", der blander magtfulde sorte ganstermænd med tiltagende mystiske gys. For der foregår noget råddent i Clarksdale, Mississippi i 1932...

Tvillingebrødrene Smoke og Stack (begge spillet af Michael B. Jordan) vender hjem til deres barndomsegn efter at have givet den gas i Chicago som rendyrkede sorte mafiabøffer. De har masser af uartige penge på lommen og vil skabe et såkaldt juke joint, en afroamerikansk bar med musik, dans og fadbamser. For at få succes med dette lukrerer brødrene på deres mafiabaggrund, hvor der blandt andet så let som ingenting kan plaffes en knæskal i smadder, når der skal statueres et eksempel. Snart begynder der dog at ske tiltagende mystiske sager på hjemegnen – og de har paranormale undertoner...

"Sinners" er et smart i en fart-1930'er-periodegys med et par smækre twists. Men desværre alt sammen på den krukkede måde, hvor ikke meget – hvis noget – falder den mindste smule troværdigt. Billederne af landlivet blandt sorte bomuldsplukkere og kirkegængere er ganske vist meget yndige, men de opleves faktisk også i vid udstrækning som konstruerede. Lidt frisk grus er fx strøet ud for at skabe en "1930'er-vej", men lugter langt væk af hurtig løsning. Eksemplerne er mange.

Mere problematisk er det nævnte krukkede genremiks, der aldrig fungerer hverken alene eller sammen. Fingerfletningen på tværs af tidsbillede, overnaturligt gys og gangstersmartness skriger til himlen. Allerværst er dog i virkeligheden det konstante tæppebombardement af musak, der akkompagnerer stort set 91 % af handlingen, enten som grimt pludrende jazzbagtæppe eller upfront-bragende ungatjunga.