Sisu (2022)

    En tidligere topsoldat lever isoleret i Lapland. Han finder guld, men stoppes af nazisterne, og en indædt kamp begynder.


    »ACTIONKRIGSVOLD HELT UDEN NÅDE«

    Sammenhængende film:

    Sisu (2022)

    Sisu: Road to Revenge (2025)

     

    Big Game (2014)-instruktør Jalmari Helander har skruet endnu mere op for det actioneventyrlige med sin fabelagtigt underholdende og velkoreograferede "Sisu". Her møder vi krigsveteranen Aatami (Jorma Tommila), der sent under 2. verdenskrig har valgt at leve helt alene i det finske Lapland – kun holdt ved selskab af hest og hund. Da han finder store mængder guld i sin baghave, rider han mod nærmeste by for at veksle det til kontanter.

     

    Men på sin vej i den laplandske bush møder han en mindre deling nazister, der hurtigt lugter lunten og udfordrer den ældre Aatami med våben og vold. Det skal snart vise sig, at Aatami bestemt ikke giver op så let, og han har en lang række tricks i ærmet, der kan redde ham ud af selv de mest anspændte situationer... Blandt andet kan han uden problemer blive hængt i et gammelt benzinskilt for siden at vågne op igen, når der er fri bane! Alle disse vanvittige stunts udfører Aatami uden at ytre ét eneste ord. Han siger først noget i filmens allersidste (og morsomme) scene.

     

     

     

     

    "Sisu" er kompromisløs action, der kombinerer vildmarksliv, smukke bagtæpper og svulstigt ublufærdig 2. verdenskrigsfantasi, så alle små fimrehår /slash skægstubbe blafrer på enhver beskuers overlæbe.

    Det er ganske enkelt befriende grænseoverskridende, og de halvanden time flyver af sted. Jorma Tommila er især overbevisende i den usandsynligt gennembankede og alligevel friske hovedrolle, men også norske Aksel Hennie er skøn som nazisten Bruno.



    Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2022, Finland, Action, Thriller, Krig, Biler på film, Dyr på film, Fly på film, Bjerge på film, Historie, 89 min.

    Dansk titel: Sisu
    Instr: Jalmari Helander Prod: Petri Jokiranta Manus: Jalmari Helander Foto: Kjell Lagerroos Klip: Juho Virolainen Mus: Juri Seppä, Tuomas Wäinölä
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation