John Candy: I Like Me (2025)
Komikeren og skuespilleren John Candy blev allemandseje. Han døde 43 år gammel af et hjertestop.
DEN GODHJERTEDE KOMIKER
Da John Candy døde i 1994 under optagelserne til komediefloppet Wagons East (1994) var han på den absolutte top af sin berømmelse. Og selvom han var fuldt ud bevidst om sine genetiske anlæg for at dø af et hjertestop, kørte han på for fuld skrue og kunne ikke sig nej til noget.
Velkendt skæbne
Dét en en skæbnetype, der er velkendt i showbusiness. For John Candy var hans betragtelige overvægt blevet et varemærke, som de store filmselskaber helst så, han ikke gjorde noget ved. Og det spillede helt sikkert med i hans alt for tidlige død.
En af de største
Denne digre, næsten to timer lange dokumentariske indføring i skæbnen John Candy gør os klogere på manden bag de geniale små teknikker, der gjorde ham til en af de største (canadiske) komikere gennem tiderne.
Uhyre popsmart
Fortællestilen i Colin Hanks' beretning er desværre uhyre (pop)smart, og historien får aldrig lov til at finde ro – bl.a. skæmmer en nærved evindeligt anmassende underlægningsmusik og smarte, überhurtige klip.
En hjerteskærende fortælling
Bag denne virak gemmer der sig en hjerteskærende fortælling, der trods alt fænger i betragtelig grad. Her er masser af tilbageblik på Candys største filmroller, kombineret med interviews med dem, der stod ham nærmest.
Anmeldt i 2025 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
2025, USA, Dokumentar, Biografi, Børn på film, 113 min.
Dansk titel: John Candy: I Like Me- Et angiver en særlig god præstation
 - Et angiver en særlig dårlig præstation