La madre (2016)

Denne type historie har vi set mange gange før – og også bedre serveret. Men der er alligevel ægthed og (ophobet) spænding nok i Alberto Morais' coming of age-fortælling til at få de knap 90 minutter rimeligt troværdigt over rampen.

Hård kost for en teenager

14-årige Miguel (Javier Mendo) har det ikke alt for let. Hans mor er ikke til megen støtte – helst vil hun ligge i sengen eller ryge en smøg, og når Miguel er på farten (og det er han det meste af tiden), har hun næsten altid sin telefon slukket... hård kost for en teenager med behov for støtte til selv basale beslutninger.

Må selv på banen

Miguel er presset og må selv forsøge at finde nogle holdepunkter i en hverdag, der også er præget af, at børne- og ungdomsmyndighederne har efterlyst ham. Han opsøger sin mors ordknappe ekskæreste og får via ham arbejde på et nærliggende fabriksområde.

Yderst sparsom handling

"La madre" er spansk independent slow cinema, der i den yderst sparsomme handling og det langsomme tempo bestemt ikke er en film for enhver smag. Fokus er næsten udelukkende på teenagerens simple hverdag, hans rutiner, hans mimik, hans prøvelser.

Simpel indramning

Det er også hér, filmen har sin største styrke: I den simple indramning af Miguels klemte hverdag, hvor de voksne overhovedet ikke giver ham dén støtte og livsuddannelse, han har brug for.

Den sidste intensitet mangler

Den sidste intensitet mangler, og "La madre" evner ikke at brænde helt igennem med sine budskaber. Skuespillet er lidt tamt, måske affødt af den generelt manglende tænding.