Blind Horizon (2003)

Rollebesætningen er det eneste, der kaster lidt stjernestøv over denne meget lidt funklende amerikanske thriller. "Blind Horizon" er reelt gennemforudsigelig til trods for det mudret-mystiske plot, der ælter rundt i en mand, der vågner i koma og som kan have gjort i nælderne.

Sendt til tælling

Det er Frank Kavanaugh (Val Kilmer), der i filmens åbningsscene er sendt til tælling og mirakuløst overlever en kugle og et fald fra mange meters højde. På hospitalet vågner han efter noget tid, men han aner ikke, hvad, der er op og ned – og kan således ikke give sheriffen (Sam Shepard) sit navn.

Der tegner sig et ubehageligt billede

Langsomt, men (u)sikkert begynder der at tegne sig et ubehageligt billede: Frank kan meget vel være hjernen bag et attentatforsøg mod selveste præsidenten! Alt dette får vi – ganske efter idiotbogen – serveret i flakkende, støjende, slørede og "mystiske" tilbageblik, hvor lækre damer og smarte fyre alle er brikker i Franks puslespil.

Uden inspiration

Det er svært at finde ret meget inspiration i øjnene på de implicerede, og "Blind Horizon" opleves da også som rendyrket rutine- og standardarbejde, hvor handlingselementerne nærmest er lidt som dippedutter, der vedvarende passerer forbi på et samlebånd på fabrikken.

Støjende-pumpende

Læg hertil en vedvarende, kedelig og ekstremt støjende-pumpende underlægningsmusik, der både i tilbageblik og filmens nutid kun gør ondt værre: Det bliver svært at afværge i længden.