Habermann (2010)

Tjekkiske Juraj Herz' sidste reelle spillefilm må siges at være af en noget anden kaliber end hans "filmatiserede mareridt" Morgiana (1972). For selvom "Habermann" er inspireret af virkelige krigsbegivenheder, er der ikke meget ved filmoplevelsen, der opleves udtalt virkelighedstro.

Ikke ambitiøs

I hvert fald er "Habermann" hverken særligt kunstnerisk ambitøs eller sætter noget varigt aftryk med sin meget lineære og tilsvarende strømlinede fortællestil. Det er vanskeligt at komme under huden på både karakterer, dramaer – og kampen mellem det gode og det onde, det ariske og "undermennesker" i forskellig afskygning.

Passer ikke i regnestykket

Sudetenland, Tjekkiet: Nazisterne annekterer området, der skal gøres nationalsocialistisk tysk, og hér passer hverken tjekker, men endnu mindre jøder ind i regnestykket. Det er et problem for den tyske møller August Habermann. Han er nemlig gift med en jøde og har et hav af tjekkiske arbejdere.

Den regelrette nazi

Noget, der ikke behager områdets Sturmbannführer Kurt Koslowski. Han er af den regelrette nazistiske type, og dét lærer Habermann og co. i særdeleshed på den hårde måde, da to nazister er blevet skudt. Det kræver som minimum 10 tjekkiske ofre, og dem skal Habermann udpege...

Gråt og kedeligt

Det hele er meget pænt og som nævnt poleret. Ikke meget stikker ud og sætter sig til modværge i fortællingen, og det gør den ret hurtigt grå og kedelig. En udtalt brug af stemningsudstikkende underlægningsmusik forvrænger desuden dén flig af autenticitet, der ellers i glimt måtte være under opsejling.