The Hiding Place (1975)

Baseret på virkelige begivenheder og Corrie ten Booms selvbiografiske bog fortæller "The Hiding Place" et hollandsk krigsmelodrama, der har (overfladiske) ligheder med historien om Anne Frank. Familien ten Boom er yderst rettroende kristne, derfor falder det dem også naturligt at beskytte en gruppe jøder, da først nazisterne for alvor indleder klapjagten. Familien får sågar en falsk mur bygget midt i deres bolig.

Men som bekendt gik ikke meget nazisternes næser forbi, og snart (dvs. meget langt inde i handlingen) må familien den tunge tur med kreaturvogne mod kz-lejren. Det slår dem dog ikke ud... for de har jo Vorherre!

Med sine 150 minutters spilletid er "The Hiding Place" ingen lille og kompakt sag, og det kunne nok have været filmens force, havde instruktør James F. Collier evnet at dosere melo, drama, krig og kaos langt bedre. Det lykkes kun i begrænset omfang, og der er stadig langt mellem de helt igennem troværdige scener i den lidt stift opstillede og meget minutiøse gengivelse af virkelighedens krigshverdag med forestående rædselsoverbygning.

Skuespillet er egentlig pænt nok, men de enkelte roller preller alligevel af på overfladen i en film, der allermest synes at interessere sig for den kristne tro som praktiseret på begge sider af kz-lejrens pigtråd. Det former en noget sakkarinsød fremstilling, der i hvert fald aldrig bliver hverken bidende troværdig eller decideret bevægende.