The Collector (2009)

Ekstravagant vulgært fortalt gyser, der – netop på grund af sin yderst eksplicitte tilgang til de ekstreme ugerninger – forbliver relativt "ufarlig". Det er historien om Josh Stewarts sympatiske håndværker Arkin, hvis (mopsede) ekskone mangler penge, så hun kan betale kompromisløse bagmænd.

Noget er helt galt...

Derfor har Arkin indtil midnat til at skaffe lidt ekstra dollars, og hvad er mere oplagt end at bryde ind i arbejdsgiverens rigmandsvilla, hvor han kender placeringen af et bugnende pengeskab? Men da Arkin er inde i villaen, erfarer han hurtigt, at noget er helt galt...

En umulig opgave

En lædermaskeklædt psykopat holder ægteparret og deres ene datter som gidsler i et ekstremt setup, der involverer snoretræk, fiskekroge, skarpe knive, nål, tråd, ætsende syre og meget mere. Således får Arkin nu en helt ny mission: At forsøge at redde ikke alene egen mås, men også den indkapslede familie. Det bliver ikke kønt, og opgaven kan meget vel gå hen og blive helt umulig!

Tortur og blodsudgydelse

Ikke for sarte sjæle grundet den megen tortur og blodsudgydelse, men betragtet i et bredere genreperspektiv falder "The Collector" alligevel noget utilfredsstillende ud. Det skyldes især den über-ekstreme fortællestil, der overdriver sine gys til det mere end outrerede – både i blink/blink/ryst/ryst-billeder, men især i lyd.

Glimt af hårrejs

Således lades ikke mange sekunder fri for Jerome Dillons voldtagende underlægningsmusik, og alle lyde er forstærket til et niveau, som var de oplevet gennem et væsen, hvis høreevne var mennesket mangedobbelt overlegen. Glimt af tankevækkende hårrejs opstår i den evigt lyn- og tordenomsuste villa, men noget beundringsværdigt gyserprodukt er "The Collector" ikke.